Udlodning til hovedanpartshaver – manglende dokumentation for gæld

Sagen omhandlede, hvorvidt en overførsel på 1.532.109 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS til hovedanpartshaveren, [person1], skulle anses som en skattepligtig udlodning eller som tilbagebetaling af et lån. SKAT havde oprindeligt anset beløbet som en udlodning, der skulle beskattes hos hovedanpartshaveren, med henvisning til at der ikke var opført et tilsvarende tilgodehavende i selskabets regnskab, og at hovedanpartshaveren havde dominerende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 16a samt Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

Hovedanpartshaveren, der var direktør og eneste ansatte i [virksomhed1] ApS, argumenterede for, at overførslen var en tilbagebetaling af et lån. Han havde oprettet en personlig kreditkonto i [finans1] i december 2005, før selskabet blev stiftet i februar 2006. Denne konto blev anvendt til at afholde udgifter i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen [adresse1], [by1] for 50.000.000 kr., herunder en deponering på 1.000.000 kr. og garantiprovision. Det blev fremhævet, at kontoen altid var i overtræk, og at alle udbetalinger blev godkendt af banken og udelukkende vedrørte selskabets ejendomskøb. Hovedanpartshaveren havde således ikke fri disposition over kontoen.

Det blev yderligere anført, at lånet var opstået og indfriet i løbet af selskabets første regnskabsår (2006/2007) og derfor ikke fremgik af årsrapportens balance pr. 30. juni 2007. Udgifterne var dog bogført i selskabets løbende regnskab. Det endelige skøde for ejendomshandlen bekræftede, at hovedanpartshaveren og en anden person havde deponeret 1.000.000 kr. for køber ([virksomhed1] ApS), og at selskabet skulle afholde omkostninger forbundet med overdragelsen og finansieringen af købet. Argumentationen var, at der var tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvor hovedanpartshaveren udnyttede en personlig kredit til dækning af selskabets udgifter, hvorefter selskabet tilbagebetalte beløbet. Det blev også bemærket, at hvis lånet ikke var blevet tilbagebetalt, ville det have udgjort et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. modsætningsvis Selskabsskatteloven § 31d.

Landsskatteretten fandt, at det var godtgjort, at overførslen på 1.532.109 kr. var en tilbagebetaling af et lån fra hovedanpartshaveren til selskabet, og nedsatte derfor den selvangivne udlodning til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs ansættelse af udlodning til hovedanpartshaveren til 0 kr. Afgørelsen var baseret på en vurdering af, at den omstridte overførsel på 1.532.109 kr. fra selskabet til hovedanpartshaverens konto ikke udgjorde en skattepligtig udlodning, men derimod en tilbagebetaling af et lån. Retten lagde vægt på, at:

• Hovedanpartshaverens konto var oprettet som en kreditfacilitet, der primært blev anvendt til at afholde udgifter i forbindelse med selskabets erhvervelse af en ejendom, herunder deponering af købesum og garantiprovision, før selskabet var formelt stiftet.
• Kontoen var en lukket konto, som hovedanpartshaveren ikke frit kunne disponere over, og alle betalinger blev godkendt af banken, forudsat de vedrørte selskabets ejendomskøb.
• De afholdte beløb var omkostninger, som selskabet ifølge det endelige skøde skulle afholde.
• Lånet var opstået og indfriet inden for selskabets første regnskabsår, og det var derfor ikke nødvendigt, at det fremgik af selskabets årsrapport som en gældspost ved regnskabsårets udgang.

Landsskatteretten fandt således, at der var tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition i form af et lån fra hovedanpartshaveren til selskabet, som efterfølgende blev tilbagebetalt. Dette medførte, at SKATs afgørelse om beskatning af udlodning blev ændret, og den selvangivne udlodning nedsat til 0 kr. for både hovedanpartshaveren og selskabet.