Tinglysningsafgift – Tilførsel af aktiver – Krav om tinglyst adkomst for indskydende selskab

Sagen omhandler spørgsmålet om tinglysningsafgift ved en koncernintern ejendomsoverdragelse, hvor SKAT havde pålagt fuld afgift, da den tinglyste overdrager ikke var den tinglyste adkomsthaver, der modtog vederlaget. Den påklagede afgørelse vedrørte tinglysning af et skøde, hvorved 63/100 af en ejendom blev overdraget fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] A/S. Overdragelsen var en del af en længere koncernintern omstrukturering, hvor ejendommen oprindeligt blev overdraget fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] A/S i 2000, og derefter fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed2] A/S i 2001, begge som skattefrie tilførsler af aktiver godkendt af SKAT i henhold til fusionsskatteloven. Disse tidligere overdragelser var ikke tinglyst.

SKATs afgørelse af 11. oktober 2011 fastslog, at tinglysningen udløste en afgift på 121.000 kr. (0,6 % af afgiftsgrundlaget) udover den faste afgift på 1.400 kr. SKAT henviste til praksis, herunder SKM2007.185.SKAT, SKM2007.925.LSR og SKM2009.377.Ø, der kræver, at indskyder af ejendommen skal være identisk med den tinglyste adkomsthaver, og at det modtagende selskab er ny adkomsthaver ifølge tingbogen. Da vederlaget for indskuddet af den ideelle andel af ejendommen blev erlagt til [virksomhed3] A/S, som ikke fremstod i tingbogen som adkomsthaver, var betingelserne for anvendelse af Tinglysningsafgiftsloven § 6a ikke opfyldt.

Selskabet påstod, at den pålagte afgift skulle ophæves, subsidiært reduceres til 2 x 1.400 kr. Selskabet argumenterede for, at sagen adskilte sig fra tidligere praksis, da der ikke var tale om afgiftsbesparelseshensyn eller omgåelse. De to tidligere, skattefrie tilførsler af aktiver, som SKAT havde godkendt, ville hver især have været omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 6a, hvis de var tinglyst separat. Selskabet mente, at det tinglyste skøde blot var en berigtigelse af disse tidligere transaktioner, og at der ikke var hjemmel i loven til at betinge anvendelsen af Tinglysningsafgiftsloven § 6a af, at overdrageren har tinglyst sin adkomst. Selskabet henviste også til Tinglysningsloven § 10 vedrørende samtykke fra den tinglyste adkomsthaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at tinglysning af ejerskiftet udløste fuld tinglysningsafgift i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og ikke den reducerede afgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 6a.

Retten lagde vægt på følgende:

Fortolkning af Tinglysningsafgiftsloven

• Afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom udgør 1.400 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget (Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1).
• Afgiften for tinglysning af adkomstændring ved selskabers fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver udgør 1.400 kr. (Tinglysningsafgiftsloven § 6a). Disse transaktioner anses ikke som reelle ejerskifter.
• Definitionen af "tilførsel af aktiver" følger Aktieafgiftsloven § 4, som kræver, at der tilføres en samlet eller en eller flere grene af en virksomhed, der udgør en selvstændig bedrift.
• Forarbejderne til tinglysningsafgiftsloven understreger overgangen fra en dokumentbaseret til en transaktionsbaseret afgift, hvor den afgiftsudløsende omstændighed er tinglysning/registrering af transaktionen.

Betingelse om tinglyst adkomst

• Landsskatteretten fastholdt, i overensstemmelse med egen praksis (SKM2009.79.LSR) og Østre Landsrets dom (SKM2009.377.Ø), at det er en grundlæggende betingelse for anvendelse af Tinglysningsafgiftsloven § 6a, at det indskydende selskab – og modtager af vederlaget for indskuddet – er den tinglyste adkomsthaver til ejendommen.
• I den konkrete sag var det [virksomhed1] A/S, der ifølge tingbogen var den tinglyste adkomsthaver og dermed den formelle overdrager i det tinglyste skøde. Vederlaget (aktier i [virksomhed2] A/S) blev imidlertid modtaget af [virksomhed3] A/S, som ikke havde tinglyst adkomst til ejendommen. Denne betingelse var derfor ikke opfyldt.

Relevans af faktiske transaktioner

• Retten bemærkede, at det ikke er afgiftsmæssigt relevant, hvordan de omhandlede transaktioner i øvrigt kunne være gennemført. Det er de faktiske, tinglysningsmæssigt foretagne transaktioner, der er afgørende for afgiftsberigtigelsen.
• Landsskatteretten tiltrådte desuden SKATs bemærkninger vedrørende manglende dokumentation for, at den omhandlede ejendom var indgået i de oprindelige aktivtilførsler med den tinglyste procentvise andel, samt at grenkravet for deloverdragelse af ejendommen ikke var opfyldt.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for et andet resultat, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.