Afvisning af anmodning om genoptagelse - manglende rettidig klage vedrørende moms

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 3. februar 2012. Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse med den begrundelse, at klagen til skatteankenævnet, som var udarbejdet på baggrund af SKATs afgørelse af 17. maj 2011, skulle fortolkes som dækkende både den skattemæssige og den momsmæssige behandling af de omhandlede udgifter. Repræsentanten fremhævede, at SKATs afgørelse nævnte ændringen af momsangivelsen, og at klageren derfor opfattede momsdelen som en integreret del af den samlede afgørelse vedrørende erhvervsmæssig eller privat anvendelse af aktiver.

Det blev yderligere anført, at den talmæssige opgørelse af momsen i SKATs afgørelse ikke stemte overens med de efterfølgende opkrævninger fra SKAT. Repræsentanten argumenterede for, at der forelå særlige omstændigheder i sagsbehandlingen, herunder tvivl om, hvorvidt SKAT havde truffet en endelig afgørelse vedrørende den momsmæssige ændring, hvilket burde føre til, at fristoverskridelsen blev set bort fra.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste anmodningen om genoptagelse af sin afgørelse af 3. februar 2012. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og 2, som fastsætter betingelserne for genoptagelse af sager afgjort af Landsskatteretten.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Selvom SKATs klagevejledning af 17. maj 2011 var ukorrekt for momsdelens vedkommende (klage skulle have været til Landsskatteretten og ikke skatteankenævnet), var der fortsat ikke grundlag for at anse klagen for indsendt inden klagefristens udløb, hverken til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
• Klagerens revisors klage af 21. juli 2011 angav udtrykkeligt i indledningen, at den vedrørte den skattemæssige behandling af genanbringelse for indkomståret 2007. Retten fandt ikke, at andre steder i klageskrivelsen afgørende afsvækkede denne præcisering af klagens omfang.
• Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå "ganske særlige omstændigheder", som kunne begrunde en genoptagelse, selvom betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 ikke var opfyldt.