Erstatning for indtægtstab vedrørende fiskeri og skattepligt – Landsskatteretten stadfæster

Sagen drejede sig om, hvorvidt en erstatning modtaget af H1 ApS fra G1 AG, et internationalt konsortium, var skattepligtig indkomst. Erstatningen på 204.628,61 kr. var tildelt for den potentielle påvirkning af selskabets indtjening som følge af G1 AG's aktiviteter med nedlægning af naturgasledninger i farvandet Y.

Baggrund for erstatningen

G1 AG's projekt krævede tilladelse i henhold til Fiskeriloven § 78, som omhandler beskyttelse af fiskeri og krav om erstatningsforhandlinger. En aftale blev indgået mellem G1 AG og fiskeriforeninger, der repræsenterede berørte erhvervsfiskere. Aftalen definerede berørte fiskere som dem, der havde rapporteret fangster af mindst 12 tons torsk ved bundtrawling i specifikke områder i 2008 og/eller 2009. Erstatningen var et engangsbeløb på 2.200.000 euro, fordelt ligeligt pr. fartøj, uanset den konkrete fangstmængde eller om fiskeren fortsat havde ret til at fiske i området. Aftalen anerkendte, at tab kunne minimeres ved brug af nyt udstyr (Thyborøn type 15), der kunne anskaffes for ca. 32.000 euro, men fiskerne var ikke forpligtet til at købe dette udstyr. H1 ApS modtog 175.000 kr. i maj 2010 og yderligere 29.628,61 kr. i december 2010. Selskabet selvangav oprindeligt de 175.000 kr. som skattepligtig indkomst, men søgte senere om ændring til skattefrihed efter revisors anbefaling.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at erstatningen var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. SKAT argumenterede for, at erstatningen enten dækkede:

• Mistet indtjening som følge af påvirkning af torskebestanden.
• Skader på trawl, hvor erstatningen skulle modregnes omkostninger til reparation eller nyindkøb, jf. Afskrivningsloven § 5, stk. 2.
• Værditab på fartøjskvoteandele, der skattemæssigt behandles efter Afskrivningsloven § 40b.

SKAT afviste, at erstatningen var en skattefri gave, og fremhævede, at fiskerne ikke mistede grundlaget for at drive fiskeri, da erstatningen var beregnet til at dække indkøb af udstyr, der muliggjorde fiskeri over rørledningerne.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at erstatningen var skattefri i henhold til Statsskatteloven § 5. Dette blev begrundet med, at erstatningen ikke dækkede konkret opståede skader eller et konkret beregnet omsætningstab, men derimod et mistet indkomstgrundlag og et potentielt tab af grundlaget for at fange fisk i et tidsubegrænset farvandsområde. Klageren henviste til tidligere Landsskatteretsafgørelser (TfS 1988, 686 og TfS 1986, 444), hvor erstatninger for forringet afkastningsevne eller tab af indkomstkilde var anset for skattefri.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at erstatningen til H1 ApS var skattepligtig.

Begrundelse

Retten bemærkede, at en erstatning efter fast praksis beskattes som det, den skal dække. I den foreliggende sag var det ikke klart specificeret, hvad erstatningen skulle dække, idet samme beløb var udbetalt til alle fiskere, uanset fangststørrelse eller anvendelse af erstatningen til nyt udstyr.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at erstatningen var skattefri. Derimod anså retten erstatningen for skattepligtig i medfør af Statsskatteloven § 4. Dette blev begrundet med, at erstatningen måtte anses for ydet enten:

• På grund af et indtægtstab, der kunne være sket i forbindelse med nedlægningen af gasrørledningerne.
• Til brug for køb af nyt udstyr, der ville forhindre ødelagte trawl i områder med gasrørledninger.

I begge tilfælde ville erstatningen være skattepligtig, da den enten trådte i stedet for mistet indtjening i en periode, eller fordi køb af nyt udstyr er en driftsmæssig disposition, der påvirker driftsmiddelsaldoen. Det forhold, at selskabet ikke rent faktisk havde erhvervet nyt udstyr i indkomståret 2010, ændrede ikke ved resultatet.