Advokat dømt for falsk forklaring i retssag

Denne ankesag omhandler en advokat, der er tiltalt for falsk forklaring og uberettiget videregivelse af politimateriale. Sagen blev anket til Vestre Landsret efter en dom fra Retten i Sønderborg.

Sagens Forløb i Byretten

Retten i Sønderborg afsagde dom i første instans den 5. april 2016 (rettens nr. K01-5746/2015).

Ankesagens Påstande

• Tiltalte: Påstod frifindelse i forhold 2 og 4, subsidiært formildelse, herunder at der ikke skulle ske rettighedsfrakendelse, eller at rettighedsfrakendelsen skulle ske for en kortere periode.
• Anklagemyndigheden: Påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i første instans i forhold 2 og 4 samt skærpelse med hensyn til rettighedsfrakendelsens længde.

Supplerende Oplysninger

Under ankesagen blev der afspillet en lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring afgivet den 16. december 2014 i en straffesag mod Vidne 1 (V1). Kriminalforsorgen foretog desuden en personundersøgelse af tiltalte den 1. august 2016.

Tiltaltes Forklaringer

Tiltalte, en advokat med møderet for landsret siden 1981 og primært beskæftiget med straffesager de seneste 20 år, afgav supplerende forklaringer vedrørende de to forhold:

Forhold 2: Falsk Forklaring

• Tiltalte huskede ikke at have drøftet sagen med V1 forud for straffesagen mod V1 om overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1.
• Han blev først opmærksom på sit kendskab til den pågældende episode den 14. december 2014, da han læste op på sagen. Han blev da i tvivl om sin habilitet og meldte sig som vidne.
• Han opfattede forholdene under nævningesagen den 31. oktober 2013 som kaotiske og præget af højt lydniveau, med fokus på retsformandens ageren.
• Han oplevede oprindeligt, at V1 blev kastet på gulvet og slæbt af sted, men er efter at have hørt vidneforklaringer fra betjentene kommet i tvivl om sin egen oplevelse.
• Han forklarede, at han så V1 blive slæbt af sted mod lytterummet, og at V1 ikke var oprejst. Han kunne ikke sige, om det var V1's knæ eller fødder, der rørte gulvet.
• Han udelukkede, at V1 fremsatte trusler i det tidsrum, hvor han var i nærheden af ham.
• Han ville klage over betjentenes behandling af V1 og troede, at klagen var under behandling frem til byretssagen.

Forhold 4: Videregivelse af Materiale

• Tiltalte kunne ikke huske at have afsendt en mail af 12. januar 2015 til Person 1 med de nyeste akter, men ville ikke bestride det.
• Han kunne ikke forklare, hvorfor mailen angav, at akterne var sendt til orientering, og antog, at bilagene allerede var bekendt for Person 1.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaringer, der belyste hændelsesforløbet:

• Vidne 6: Forklarede, at V1 blev holdt godt fast og skubbet/presset ind i lytterummet, hvor V1 fremsatte trusler og sparkede ud efter betjentene og en vifte.
• Vidne 7: Forklarede, at V1 var aggressiv og spændte imod, da han blev ført til lytterummet med førergreb. Vidnet bemærkede først tiltalte ved indgangen til lytterummet, da de havde fået kontrol over V1.
• Vidne 8: Forklarede, at han åbnede døren til lytterummet for betjentene, og at tiltalte først kom til lytterummet, da V1 var bragt ind.
• V1: Forklarede, at han blev skubbet ind i lytterummet og lagt ned på gulvet, og at betjentene lagde sig oven på ham. Han skældte ud, og tiltalte kom senere og bad betjentene behandle ham skånsomt.
• V3 (sekretær): Forklarede, at hun havde klar instruks om ikke at videresende politirapporter til klienter. Hun videresendte dog materiale til Person 1 af egen drift, da hun mente, at klienten allerede kendte det fra civilretlige sager. Hun sendte en kopi til tiltalte, da klienten var besværlig.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten har behandlet ankesagen vedrørende tiltaltes påstande om frifindelse eller formildelse i forhold 2 og 4, samt Anklagemyndighedens påstand om dom i overensstemmelse med tiltalen og skærpelse af rettighedsfrakendelsen.

Forhold 2: Falsk Forklaring

Landsretten lagde til grund, at tiltalte afgav en urigtig forklaring for retten den 16. december 2014, og at han må have vidst dette. Dette baseres på:

• Lydoptagelse af vidneforklaring: Tiltalte forklarede detaljeret og uden forbehold, at V1 blev kastet ned på gulvet i retssalen, hvilket ikke stemte overens med hans forklaring for landsretten om, at det alene var baseret på lydindtryk.
• Vidneforklaringer: Politiassistenterne Vidne 6 og Vidne 7 samt politibetjent Vidne 8 afviste, at V1 blev kastet ned på gulvet eller var på gulvet i retslokalet.
• Tiltaltes brev: Tiltaltes brev af 15. december 2014 til Retten i Sønderborg, der beskrev forløbet, nævnte ikke, at V1 skulle være blevet kastet ned på gulvet.

Landsretten fandt endvidere, at tiltaltes forklaring om, at V1 ikke fremsatte trusler, mens tiltalte var i nærheden, også var urigtig, da V1 er dømt for trusler om vold i lytterummet i henhold til Straffeloven § 119, stk. 1.

Retten frifandt dog tiltalte for den del af tiltalen i forhold 2, der vedrørte forklaringen om, at V1 blev slæbt hen til lytterummet, da der ikke var grundlag for at anse denne forklaring for falsk.

Afgørelse i Forhold 2: Tiltalte blev fundet skyldig i tiltalen i forhold 2 i det anførte omfang, jf. Straffeloven § 158. Det blev bemærket, at tiltaltes falske forklaring ikke var omfattet af Straffeloven § 159.

Forhold 4: Videregivelse af Materiale

Landsretten lagde til grund, at tiltaltes sekretær, V3, videresendte politimateriale til tiltaltes klient i straffesagen. Dette skete, idet sekretæren mente, at klienten allerede var i besiddelse af materialet fra civilretlige sager.

Afgørelse i Forhold 4: Uanset forbuddet i Retsplejeloven § 729 a, stk. 3 mod, at forsvareren uden samtykke overleverer politimateriale, fandt landsretten, at der under de anførte omstændigheder ikke var sket overtrædelse af Straffeloven § 155. Tiltalte blev derfor frifundet i dette forhold.

Strafudmåling og Rettighedsfrakendelse

Straffen blev fastsat efter de bestemmelser, som byretten havde anført, dog uden citering af Straffeloven § 155.

Landsretten fandt frihedsstraffen passende fastsat og lagde vægt på karakteren af den falske forklaring, som tiltalte, der er advokat, var fundet skyldig i. Det blev igen bemærket, at den falske forklaring ikke var omfattet af Straffeloven § 158, stk. 3.

Bødestraffen blev også anset for passende udmålt.

Med samme begrundelse som byretten tiltrådte landsretten, at tiltalte er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i to år.

Afgørelse

Byrettens dom stadfæstes med de anførte ændringer. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.