Dom for vold og forsøg på voldtægt samt medvirken hertil

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret mod to tiltalte, T1 og T2, der i byretten i Kolding blev dømt for grov vold og narkotikarelaterede forhold. Anklagemyndigheden havde oprindeligt tiltalt dem for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med mishandling samt voldtægt eller voldtægtslignende forhold.

Anklagerens og forsvarernes påstande

Anklagemyndigheden påstod i landsretten dom i overensstemmelse med tiltalen fra byretten, dog med krav om skærpelse af straffen. For forhold 2 (seksuelt forhold) påstod anklagemyndigheden subsidiært, at forholdet skulle henføres under Straffeloven § 225, jf. Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1, jf. Straffeloven § 21 som forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og mere subsidiært som blufærdighedskrænkelse efter Straffeloven § 232.

De tiltalte, T1 og T2, påstod begge formildelse. Forurettede F nedlagde påstand om godtgørelse for svie og smerte på 10.000 kr. efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, yderligere 8.400 kr. for svie og smerte, samt tortgodtgørelse på 30.000 kr. efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, i alt 48.400 kr. med procesrente fra den 30. juni 2018, jf. Erstatningsansvarsloven § 16. De tiltalte bestred erstatningskravene, dog erkendte de størrelsesmæssigt kravet for svie og smerte på 8.400 kr.

Sagens baggrund og forløb

Sagen udspringer af en episode den 7. december 2017 på et hotelværelse, hvor F blev udsat for vold og en seksuel handling. Hele forløbet blev filmet af T2 og delvist af T1.

• Forhold 1: Vold T1 og T2 var tiltalt for i forening at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med mishandling mod F. T1 tildelte F flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, trampede/sparkede ham i hovedet og på kroppen, samt truede med at smide ham ud af vinduet. Dette resulterede i flere skader, herunder et kæbebrud. T2 filmede hele forløbet.

• Forhold 2: Seksuelt forhold Begge tiltalte var tiltalt for andet seksuelt forhold end samleje efter Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1, jf. Straffeloven § 225. Under trussel om vold kommanderede T1 F til at tage tøjet af og lægge sig på gulvet, hvorefter T1 pressede en tom plastvandflaske delvist op i F's anus.

• Forhold 3: Narkotikabesiddelse T1 var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 3, for besiddelse af 82,3 g kokain med henblik på videreoverdragelse.

• Forhold 4: Dopingbesiddelse T1 var tiltalt for overtrædelse af Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. Lov om forbud mod visse dopingmidler § 3, stk. 1, for besiddelse af 95 stk. Stanozolol tabletter til eget brug.

Byrettens afgørelse

Byretten i Kolding fandt begge tiltalte skyldige i forhold 1 (vold efter Straffeloven § 245), idet volden blev anset for en afstraffelse og havde karakter af mishandling. T2 blev fundet skyldig i medvirken ved sin tilstedeværelse og filmoptagelser. Byretten frifandt dog de tiltalte for forhold 2 (seksuelt forhold), da det ikke blev bevist, at flasken blev presset delvist op i anus, eller at handlingen havde seksuel karakter. T1 blev fundet skyldig i forhold 3 og 4.

Byretten idømte T1 en fællesstraf på fængsel i 2 år, inklusiv en reststraf på 303 dage fra en tidligere dom. T2 blev idømt fængsel i 7 måneder. Byretten afviste forurettedes erstatningskrav, da tortgodtgørelsen vedrørte det frifundne forhold 2, og svie- og smertegodtgørelsen blev udskudt til civilt søgsmål grundet manglende dokumentation.

Supplerende oplysninger og forklaringer i landsretten

I landsretten blev de seks videooptagelser af episoden igen forevist. T1 og F afgav forklaringer, der i det væsentlige stemte overens med byrettens. En retsmediciner forklarede om F's skader, herunder kæbebruddet, og at der ikke blev påvist læsioner af de ydre kønsorganer eller endetarm. T2 afgav ikke supplerende forklaring, da han ikke kunne huske noget fra episoden. T1 forklarede, at han startede volden med et knytnæveslag og trampede i gulvet for at skræmme F, og nægtede at have ført flasken op i anus, kun mellem ballerne.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med ændringer i strafudmålingen og erstatningsspørgsmålet.

Landsrettens skyldkendelse

Landsretten fandt det bevist, også på baggrund af videooptagelserne, at T1 udøvede grov vold mod F, herunder slag, spark og tramp i hovedet og på kroppen. Volden blev anset for at være af særlig rå, brutal eller farlig karakter og havde karakter af mishandling, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.

T2 blev fundet skyldig i at have begået volden i forening med T1 på grund af sin tilstedeværelse og filmoptagelser.

Forhold 2 vedrørende den seksuelle handling blev af landsretten fundet bevist som et forsøg på andet seksuelt forhold end samleje, jf. Straffeloven § 225, jf. Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1, jf. Straffeloven § 21. Landsretten lagde vægt på, at T1 pressede en tom plastflaske med stor kraft mod F's endetarmsåbning, selvom det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at flasken havde været inde i anus. Det blev understreget, at handlingen var omfattet af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, uanset T1's manglende seksuelle motiv. T2 blev også fundet skyldig i medvirken til dette forhold, da han fortsatte med at filme uden at gribe ind.

Forhold 3 vedrørende narkotikabesiddelse blev T1 fundet skyldig i som sket i byretten, dog med henvisning til Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4.

Strafudmåling

Landsretten fastsatte følgende straffe:

• Tiltalte T1: Idømt en fællesstraf på fængsel i 2 år og 9 måneder. Ved strafudmålingen blev der især lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i forhold 1 og karakteren af den seksuelle handling i forhold 2. Straffen omfattede også reststraffen fra T1's tidligere prøveløsladelse.
• Tiltalte T2: Idømt en tillægsstraf på fængsel i 1 år, jf. Straffeloven § 89.

Erstatning

Landsretten tog F's krav om godtgørelse for svie og smerte til følge. Der blev ikke tilkendt godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 for voldens omfang i forhold 1. Tortgodtgørelsen i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 blev fastsat til 20.000 kr. for forhold 2.

De tiltalte blev dømt til solidarisk at betale 28.400 kr. til F med procesrente fra den 30. juni 2018.

Stadfæstelse

Byrettens dom blev stadfæstet med de anførte ændringer vedrørende strafudmåling for begge tiltalte og erstatningskravet.