Afvisning af sag om administrativ frihedsberøvelse ved demonstration

Sagen omhandler en klage over en administrativ frihedsberøvelse, som klageren mente at være blevet udsat for af Københavns Politi den 9. april 2016 i området ved Marmorkirken. Hovedspørgsmålet var, om sagen skulle afvises, fordi klagefristen på seks måneder i Retsplejeloven § 469, stk. 4 ikke var overholdt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at sagen skulle fremmes til realitetsbehandling. Klageren anførte, at overskridelsen af klagefristen udelukkende skyldtes Københavns Politis manglende klagevejledning. Det blev fremhævet, at:

• Forvaltningsloven § 26 kræver, at afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene inden for en lovbestemt frist, skal ledsages af oplysning herom.
• Den generelle vejledningspligt i Forvaltningsloven § 7 og princippet om god forvaltningsskik også tilsiger klagevejledning.
• Københavns Politis egen praksis og en rundskrivelse fra Rigspolitiet af 12. december 2009 instruerer politikredsene i altid at orientere administrativt frihedsberøvede personer om adgangen til domstolsprøvelse i henhold til Retsplejeloven kapitel 43 a.
• Manglende klagevejledning bør medføre, at fristen suspenderes, så klageren stilles, som om korrekt vejledning var givet. Der blev henvist til lignende sager fra Københavns Byret, hvor fristen blev suspenderet på grund af manglende klagevejledning.

Københavns Politis påstand og argumenter

Københavns Politi nedlagde påstand om afvisning af sagen. Politiet gjorde gældende, at:

• Begæringen om prøvelse af frihedsberøvelsen først blev fremsat den 14. oktober 2016, mere end seks måneder efter den påståede frihedsberøvelse den 9. april 2016.
• Der ikke var pligt til at give klagevejledning i anledning af indgrebet, da operative indgreb foretaget med hjemmel i Politiloven § 5 ikke er at betragte som "afgørelser" i Forvaltningslovens forstand. Derfor finder de mere formelle regler om høring af borgeren, begrundelse og klageadgang ikke anvendelse.
• Justitsministeriet har i en udtalelse af 5. juli 2010 til Folketingets Retsudvalg anført, at administrative frihedsberøvelser efter Politiloven §§ 5, 8 og 9 ikke anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand.
• Politiets praksis har ikke anset sådanne frihedsberøvelser som afgørelser, og en principiel ændring ville kræve klare holdepunkter i lovforarbejderne, som ikke foreligger.
• De materielle betingelser for frihedsberøvelse efter Politiloven indebærer, at forvaltningslovens partsbeføjelser ikke er egnede til at finde anvendelse, da beslutninger skal træffes hurtigt og "på stedet" for at afværge fare.

Retten afviste sagen, da klageren ikke havde overholdt den seksmånedersfrist for indbringelse af sagen, som er fastsat i Retsplejeloven § 469, stk. 4. Retten fandt, at Københavns Politis afspærring af området ved Marmorkirken den 9. april 2016, foretaget med hjemmel i Politiloven § 5, ikke udgjorde en "afgørelse" i Forvaltningslovens forstand. Derfor var politiet ikke forpligtet til at give klagevejledning i henhold til Forvaltningsloven § 26, og manglende vejledning medførte ikke suspension af fristen. Retten tog ikke stilling til, om der var tale om en frihedsberøvelse. Ingen af parterne blev pålagt sagsomkostninger.