Østre Landsret stadfæster kontrolgebyr for parkering på privat handicapplads uden synligt gyldigt kort

Indledning

Sagen omhandler en anke fra ONEPARK A/S af en dom fra Glostrup Ret. Kernen i sagen er, hvorvidt ONEPARK A/S var berettiget til at udstede et kontrolgebyr for parkering på en privat handicapparkeringsplads, hvor det tilhørende handicapparkeringskort ikke var synligt placeret i bilens forrude.

Sagens Baggrund

ONEPARK A/S udstedte et kontrolgebyr til Part A, da Part A's bil holdt på en privat handicapparkeringsplads uden et gyldigt handicapparkeringskort synligt placeret i bilens forrude. Det var ubestridt, at skiltningen ved parkeringspladsen var klar og tydelig. Det blev også ubestridt, at handicapparkeringskortet var gyldigt, men at det var gledet ned, så gyldighedsdatoen ikke var tilstrækkelig synlig for parkeringsvagten ved kontrolgebyrets udstedelse.

Byrettens Afgørelse

Glostrup Ret frifandt Part A med henvisning til, at invalideskiltet efterfølgende blev dokumenteret at være gyldigt, selvom det ikke var synligt på tidspunktet for kontrolgebyrets udstedelse.

Anke til Landsretten

ONEPARK A/S ankede Glostrup Rets dom til Østre Landsret med påstand om, at Part A skulle betale kontrolgebyret. Part A påstod stadfæstelse af byrettens dom. Sagen blev behandlet som en småsag efter Retsplejeloven § 410, stk. 4 og afgjort på skriftligt grundlag.

Parternes Anbringender

ONEPARK A/S' Anbringender

ONEPARK A/S fastholdt, at byrettens resultat var uhjemlet og stred mod veletableret retspraksis, instrukser på handicapparkeringskortet og vejledningen fra Danske Handicaporganisationer. De gjorde gældende, at der ikke forelå omstændigheder, der berettigede frafald af kontrolgebyret, og at Part A derfor skulle betale det pålagte gebyr. De anførte desuden, at kontrolgebyrets størrelse var korrekt og i overensstemmelse med skiltningen. ONEPARK A/S gjorde endvidere gældende, at de var berettiget til procesrente, rykkergebyrer og inkassogebyrer, jf. Renteloven § 9 b, stk. 1, selvom kravet var bestridt, med henvisning til en kendelse trykt i UfR.2008.1083. Endelig påstod de tilkendelse af sagsomkostninger.

Part A's Anbringender

Part A gentog sine anbringender fra byretten og indleverede ikke et særskilt procedureindlæg til landsretten.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten tiltrådte, at en person, der etablerer en parkeringsplads på privat ejendom, har ret til at fastsætte vilkår for brugen heraf og opkræve gebyrer ved overtrædelse. En bilist, der parkerer på et sådant område, anses som udgangspunkt for at have accepteret de opstillede restriktioner, hvis skiltningen er klar og forståelig. Dette er i overensstemmelse med Aftaleloven § 38 a, stk. 2 om forbrugeraftaler.

Det blev lagt til grund, at det var et aftalt vilkår for benyttelse af parkeringspladsen, at parkering i invalidebåse kun er tilladt med et gyldigt og synligt invalideskilt i bilens forrude. Det var ubestridt, at Part A havde et gyldigt handicapparkeringskort til sin søn, men at det var gledet ned, så gyldighedsdatoen ikke tydeligt kunne aflæses af parkeringsvagten. Landsretten fandt, at kravet om synlighed af gyldighedsdatoen ikke var et urimeligt aftalevilkår, der kunne tilsidesættes efter aftalelovens regler. Det forhold, at Part A umiddelbart efter afgiftspålæggelsen dokumenterede kortets gyldighed, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten tog ONEPARK A/S' påstand til følge og dømte Part A til at betale:

• 1.300 kr. i parkeringsafgift med tillæg af procesrente fra den 7. oktober 2016.
• 300 kr. i rykkergebyrer.
• 100 kr. i inkassogebyrer.

Part A blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter til ONEPARK A/S med i alt 1.500 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Dette blev fastsat under hensyn til, at sagen var behandlet efter reglerne for småsager, jf. Retsplejeloven § 410, stk. 4. Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter Renteloven § 8 a.

Betalingen skal ske inden 14 dage.