Beslaglæggelse af leaset køretøj efter vanvidskørsel opretholdes

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en kæresag indbragt for Østre Landsret af Anklagemyndigheden mod Virksomhed ApS. Kæresagen vedrører en kendelse afsagt af Retten i Glostrup den 5. september 2024, hvorved politiets beslaglæggelse af en personbil af mærket Mercedes-Benz blev ophævet. Køretøjet var leaset af Virksomhed ApS fra Mercedes-Benz Finans Danmark A/S til brug for limousinekørsel.

Sigtelse og Beslaglæggelse

Den 28. juni 2024 blev en mistænkt, ansat ved Virksomhed ApS, sigtet for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3 og Færdselsloven § 4, stk. 1, nr. 1. Sigtelsen skyldtes, at den mistænkte den 5. juni 2024 havde ført den omhandlede personbil med mindst 108 km/t i en zone med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, hvilket kvalificeres som vanvidskørsel.

Anklagemyndigheden anmodede den 7. juni 2024 byretten om at beslaglægge køretøjet i medfør af Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Færdselsloven § 133 a, stk. 2. Byretten bestemte ved kendelse af 18. juni 2024, at politiet kunne beslaglægge bilen hos Virksomhed ApS. Virksomhed ApS og den mistænkte var dog ikke underrettet om kendelsen, jf. Retsplejeloven § 748, stk. 1.

Efterfølgende protesterede Virksomhed ApS mod beslaglæggelsen, hvorefter Anklagemyndigheden den 15. juli 2024 på ny indbragte sagen for byretten i medfør af Retsplejeloven § 807 c.

Byrettens Afgørelse og Kære

Ved retsmøde den 20. august 2024 konstaterede byretten, at Mercedes-Benz Finans Danmark A/S ikke var tilsagt. Selskabet oplyste, at de ikke ønskede at deltage i retsmødet, men ville protestere under en eventuel konfiskationssag. Den 5. september 2024 ophævede byretten beslaglæggelsen, idet den fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at køretøjet burde konfiskeres under straffesagen mod den mistænkte.

Anklagemyndigheden indgav kæreskrift den 10. september 2024. Det blev senere oplyst, at byretten ved en fejl ikke havde underrettet Virksomhed ApS eller Mercedes-Benz Finans Danmark A/S om kæresagen.

Parternes Påstande og Anbringender

• Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen opretholdes. De anførte, at byrettens kendelse var i strid med Højesterets praksis vedrørende beslaglæggelse med henblik på konfiskation ved vanvidskørsel. De mente ikke, det var godtgjort, at det var helt upåregneligt for Virksomhed ApS, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel, og at betingelserne for beslaglæggelse var opfyldt.

• Virksomhed ApS nedlagde påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse. De anførte, at beslaglæggelsen og en eventuel konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende. De argumenterede for, at Højesterets afgørelser om privat udlån og leje ikke var sammenlignelige med nærværende sag, og at Virksomhed ApS havde udvist fornøden agtpågivenhed ved at instruere ansatte, indhente straffeattest og indgå tillæg til ansættelseskontrakter. De påpegede også den mistænktes økonomiske forhold og risikoen for Virksomhed ApS' konkurs.

• Mercedes-Benz Finans Danmark A/S påstod kæresagen afvist. De anførte, at kæren alene var iværksat over for Virksomhed ApS og ikke over for dem som ejer af køretøjet, og at kæremålet var for sent iværksat over for dem.

Landsrettens Begrundelse for Afvisning

Landsretten behandlede først spørgsmålet om, hvorvidt kæresagen skulle afvises, fordi Anklagemyndigheden ikke havde iværksat kære over for Mercedes-Benz Finans Danmark A/S. Retten bemærkede, at Retsplejeloven § 803, stk. 1 tillader beslaglæggelse af genstande, som en ikke-mistænkt har rådighed over, hvis der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres. Ifølge Færdselsloven § 133 a, stk. 3 skal der ske konfiskation ved vanvidskørsel, selvom køretøjet ejes af en anden, medmindre konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende.

Det fremgår af forarbejderne til Færdselsloven § 133 a og Retsplejeloven § 807 c, at den, mod hvem indgrebet retter sig, skal have adgang til at udtale sig. Landsretten noterede, at Mercedes-Benz Finans Danmark A/S under retsmødet den 20. august 2024 og via mail samme dato meddelte, at de ikke ønskede at deltage i retsmødet, men ville protestere under en eventuel konfiskationssag. Selskabet havde således ikke protesteret mod beslaglæggelsen under byrettens behandling af sagen, og deres protest mod beslaglæggelsen med påstand om afvisning af kæresagen kom først via mail til landsretten den 30. oktober 2024.

Under disse omstændigheder, og da beslaglæggelse er et midlertidigt retsmiddel, og Mercedes-Benz Finans Danmark A/S fortsat kan fremsætte anmodning om ophævelse af beslaglæggelsen over for byretten i medfør af Retsplejeloven § 807 c, fandt landsretten ikke grundlag for at afvise kæresagen.

Landsrettens Begrundelse for Beslaglæggelse

Sagen angik herefter, om der var grundlag for at opretholde beslaglæggelsen af køretøjet med henblik på konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2. Spørgsmålet om konfiskation vil blive pådømt under straffesagen mod Mistænkte, og den aktuelle afgørelse vedrørte alene, om beslaglæggelsen kunne opretholdes ud fra en antagelse om, at der ville være grundlag for at konfiskere køretøjet.

Landsretten tiltrådte, at der var begrundet mistanke om, at Mistænkte havde gjort sig skyldig i vanvidskørsel som nævnt i Færdselsloven § 133 a, stk. 2. Spørgsmålet var herefter, om konfiskation måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende ud fra en helhedsvurdering. Denne vurdering skulle som udgangspunkt foretages i forhold til både Mercedes-Benz Finans Danmark A/S som ejer og Virksomhed ApS som leasingtager.

Da Mercedes-Benz Finans Danmark A/S ikke havde protesteret mod beslaglæggelsen over for byretten og alene havde nedlagt påstand om afvisning over for landsretten, begrænsede landsretten prøvelsen efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2 til, om beslaglæggelse med henblik på konfiskation måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS.

Det fremgår af forarbejderne til Færdselsloven § 133 a, stk. 2, at der skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at det var godtgjort, at Virksomhed ApS havde udvist den forventede agtpågivenhed som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen af Mistænkte og udlån af køretøjet.

Forarbejderne til Færdselsloven § 133 a, stk. 2 angiver, at konfiskation bl.a. fraviges, hvis det godtgøres, at adgangen til at gøre erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Det blev lagt til grund, at Virksomhed ApS ville blive mødt med et krav på ca. 680.000 kr. inkl. moms fra Mercedes-Benz Finans Danmark A/S, hvis køretøjet konfiskeres. Om Mistænktes økonomiske forhold blev det oplyst, at han var afskediget, jobsøgende i vagtbranchen, 24 år, boede i Danmark med sin familie og var villig til at afdrage en eventuel gæld med 500 kr. om måneden.

På denne baggrund fandt landsretten, at det på nuværende tidspunkt ikke var godtgjort, at Mistænkte ville være ude af stand til at erstatte Virksomhed ApS' tab, eventuelt over en længere periode. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt landsretten, at der ikke var grund til at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS. Landsretten bemærkede desuden, at Virksomhed ApS havde endnu et køretøj i virksomheden.

Afgørelse

Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at politiets beslaglæggelse af køretøjet af mærket Mercedes-Benz, Reg. nr. 1, opretholdes. Statskassen afholder sagens omkostninger.