Højesteret stadfæster, at sag om minkavl ikke kan henvises til landsretten som første instans
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Endelig
Dato
7. april 2025
Sted
Højesteret
Sagsemner
Retspleje og civilprocesMenneskerettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Rettens personale: Dommer: Kristian Korfits Nielsen, Dommer: Jens Kruse Mikkelsen, Dommer: Lars Apostoli,
Partstilknyttet: Mandatar: Bæredygtigt Landbrug,
Partsrepræsentant: Advokat: Sune Fugleholm, Advokat: Gert Møller Lund,
Part: Indkærede: Fødevarestyrelsen
Lovreferencer
Indledning
Sagen omhandler en kendelse fra Højesteret vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en sag anlagt af minkavlere mod Fødevarestyrelsen skulle henvises til landsretten som 1. instans. Sagen har tidligere været behandlet ved Retten i Glostrup og Østre Landsret.
Sagens Baggrund
Sagen udspringer af Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, som blev sendt ud til samtlige danske minkavlere i forbindelse med aflivningen af minkbesætninger. Kærende parter, bestående af en enkeltmandsvirksomhed, et I/S og en privatperson, repræsenteret af Bæredygtigt Landbrug, har anlagt sag mod Fødevarestyrelsen. De anførte, at afgørelsen om aflivning af minkbesætningerne blev foretaget uden lovhjemmel, og at dette indgreb havde principiel karakter, da det potentielt stred mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af borgere mod vilkårlige indgreb fra staten.
Kærendes Synspunkter
Kærende nedlagde påstand om, at sagen skulle henvises til landsretten som 1. instans. Deres hovedargumenter var:
- Sagen har en nødvendig principiel karakter, da den omhandler et indgreb over for et erhverv uden lovhjemmel, hvilket kan få betydning for mange minkavlere.
- Hverken danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til, om et sådant indgreb er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
- Sagen er ikke primært afhængig af konkrete omstændigheder, men af generelle principper vedrørende statens magtanvendelse i krisesituationer, herunder balancen mellem folkesundhed og grundlæggende rettigheder som ejendomsretten.
- En henvisning til landsretten ville kunne fastlægge rammer for fremtidige indgreb og spørgsmål om godtgørelse.
- De optællingserklæringer, der blev udarbejdet i forbindelse med Fødevarestyrelsens optællinger af virksomhedernes besætninger, var ikke retvisende, hvilket nødvendiggør en bevisvurdering fra rettens side.
Fødevarestyrelsens Synspunkter
Fødevarestyrelsen påstod stadfæstelse af de tidligere instansers afgørelse og anførte, at der ikke var grundlag for at henvise sagen til behandling ved landsretten efter Retsplejeloven § 226, stk. 1, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt. De argumenterede for, at det ikke er tilstrækkeligt for en henvisning, at sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, hvis sagen i øvrigt ikke rejser principielle spørgsmål.
Højesterets Begrundelse
Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at betingelserne i Retsplejeloven § 226, stk. 1 for at henvise sagen til behandling ved landsretten som 1. instans ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på følgende:
- Det er ikke anerkendt, at to ud af tre af minkavlerne aflivede deres mink som følge af statsministerens pressemøde den 4. november 2020 og Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020. Dette er et bevistema i sagen.
- Sagen angår konkrete forhold vedrørende Kærende (Enkeltmandsvirksomhed)s, Kærende I/S' og Kærendes minkbesætning, og der er en række forhold, som der ikke er bevismæssig enighed om.
- Sagens udfald beror ikke på en abstrakt fortolkning af hjemmelskravet eller beskyttelsen af ejendomsretten over for hensynet til at forhindre en trussel mod folkesundheden. En sådan afvejning er ikke relevant for rettens afgørelse af sagen.
- Det forhold, at de rejste krav udspringer af en sag, der har påkaldt sig offentlighedens interesse, kan ikke begrunde, at retssagen anses for principiel efter Retsplejeloven § 226, stk. 1.
- Folketingets beslutning om at nedsætte en granskningskommission kan heller ikke føre til, at betingelserne for henvisning til landsretten er opfyldt.
- Der ses ikke behov for, at Højesteret fastlægger eller præciserer retspraksis på baggrund af denne sag, idet der findes en veludviklet praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i relation til forståelsen af artikel 1 i første tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen.
Afgørelse
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvilket betyder, at sagen sendes tilbage til byretten for fortsat behandling.
Sagsomkostninger
Bæredygtigt Landbrug, som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S og Kærende, blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Fødevarestyrelsen. Beløbet skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af højesteretskendelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.
Lignende afgørelser