Tvist om anerkendelse af kolde fingre som selvstændigt mén efter håndledsskade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ulykkesforsikring, Storstrøms Forsikring G/S, vedrørende fastsættelsen af varigt mén efter en håndskade. Den centrale uenighed er, om gener i form af kolde og hvide fingre skal anerkendes og erstattes som et selvstændigt mén ud over de gener, der direkte relaterer sig til håndleddets funktion.

Sagens Baggrund

Den 28. september 2022 faldt klageren under udøvelse af ketchersport og pådrog sig en skade på højre hånd. De efterfølgende undersøgelser, herunder røntgen, CT- og MR-scanninger, viste tegn på brud i håndroden.

Klageren udviklede to typer af følger efter skaden:

1. Smerter og nedsat funktion i håndleddet.
2. Kolde og hvide fingre, som er en betydelig gene ved udendørs arbejde og aktiviteter.

Parternes Påstande

Klagerens synspunkt

Klageren anmeldte skaden og modtog erstatning for smerter og nedsat funktion. Han mener dog, at de kolde/hvide fingre udgør et separat og uafhængigt mén, som han også skal have erstatning for. Han argumenterer for, at han lider af Morbus Raynaud som følge af skaden, og at méntabellen foreskriver, at to uafhængige mén skal vurderes og erstattes hver for sig.

Selskabets synspunkt

Storstrøms Forsikring har fastsat det samlede varige mén til 5 %. Selskabet baserer sin afgørelse på udtalelser fra ortopædkirurgiske og neurokirurgiske lægekonsulenter. De vurderer, at de 5 % dækker alle klagerens gener, herunder smerter, nedsat bevægelighed og "tendens til hvide fingre", som samlet set svarer til følgerne efter et helet håndledsbrud. Selskabet anfører, at der ikke foreligger tilstrækkelig lægelig dokumentation for en egentlig diagnose på Morbus Raynaud, og at bevisbyrden for et højere mén påhviler klageren. Selskabet har dog erklæret sig villig til at genvurdere sagen, hvis en sådan diagnose stilles.

Ankenævnet giver klageren medhold.

Selskabet, Storstrøms Forsikring G/S, skal indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet skal lade denne udtalelse indgå i en fornyet behandling af klagerens anmeldelse. Eventuel erstatning skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnets Begrundelse

Nævnet finder, at klageren har gjort det sandsynligt, at hans samlede varige mén overstiger de 5 %, som selskabet har fastsat. Nævnet lægger især vægt på de nye lægelige oplysninger fra november 2024 og frem, som selskabet ikke havde forholdt sig til.

Det fremgår af journaler fra neurologisk speciallæge, at klageren efter ulykken har udviklet en udtalt kuldefornemmelse og temperaturforskel i de tre yderste fingre på højre hånd, ledsaget af farveskift. En neurologisk vurdering fra 17. december 2024 konkluderer, at denne kuldeoverfølsomhed må tolkes som en skade på små, lokale kuldeførende nervetråde, som er opstået i tæt forbindelse med traumet. Da symptomerne har varet i cirka to år, forventes der ikke en bedring.

Nævnet vurderer, at det er sandsynligt, at klagerens kuldegener kan begrunde en forhøjelse af méngraden ud over de 5 %, der er fastsat for et håndledsbrud med lette smerter og nedsat bevægelighed. Derfor skal sagen vurderes på ny med en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.