Skønsmæssig indkomstforhøjelse nedsat på baggrund af privatforbrugsberegning

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2009, baseret på privatforbrugsberegninger og formodede uregistrerede indtægter. Klageren og hendes ægtefælle havde en samlet lønindkomst på over 635.000 kr. og drev virksomheden "[virksomhed1]", der beskæftigede sig med hestes adfærd. Klageren var blandt andet uddannet i hestetræningsmetoder og omtalt som en "hestehvisker".

SKAT og Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 25.000 kr. (ud af en samlet forhøjelse på 50.000 kr. for husstanden), da regnskabsgrundlaget var tilsidesat, hvilket klagerens repræsentant havde accepteret. Skatteankenævnet mente, at det selvangivne privatforbrug på 146.371 kr. for en husstand med to voksne og to børn var utilstrækkeligt til at dække familiens levevis. De henviste til oplysninger om udeholdte indtægter fra foredragsvirksomhed, salg af hundehuse, hunde- og kattefoder, deltagelse ved stævner samt bilhandler.

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes med 15.000 kr. til 10.000 kr. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs privatforbrugsopgørelse skulle korrigeres med 15.011 kr. for nægtede fradrag vedrørende småinventar, som burde indgå i fornødent underhold. Klageren accepterede en skønsmæssig forhøjelse på 20.000 kr. for husstanden, hvilket ville medføre et nedslag på 15.000 kr. for klagerens andel.

Klagerens foreslåede privatforbrugsregulering

Landsskatteretten fandt, at det var sandsynliggjort, at klageren havde udeholdt omsætning, men at omfanget ikke var yderligere dokumenteret. Retten bemærkede også, at SKATs oprindelige vurdering var, at privatforbruget ikke umiddelbart var uacceptabelt lavt. Landsskatteretten tiltrådte klagerens repræsentants opgørelse og nedsatte den skønsmæssige forhøjelse med 15.000 kr. til 10.000 kr. for klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab efter regler fastsat af skatteministeren, jf. Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Da der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og kravene til regnskabsgrundlaget dermed ikke var opfyldt, fandt Landsskatteretten, at Skatteankenævnet var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten konstaterede, at SKATs oprindelige beregning af privatforbruget på 146.371 kr. ikke umiddelbart var anset for uacceptabelt lavt. SKATs begrundelse for forhøjelsen var primært baseret på formodede uregistrerede indtægter fra foredragsvirksomhed, handel med hundehuse og hundefoder, deltagelse ved stævner samt bilhandler.

Landsskatteretten fandt dog, at Skatteankenævnet ikke havde påvist, at klageren havde haft fortjeneste ved salg af køretøjer. Vedrørende hundefoder var der købt for 11.128 kr. og solgt for 2.064 kr., hvilket resulterede i en netto udgift på 9.064 kr., som SKAT i det væsentlige havde anset for solgt.

Sammenfattende anså Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at klageren havde udeholdt omsætning. Omfanget af den udeholdte omsætning var dog ikke yderligere dokumenteret, og privatforbruget for husstanden kunne ikke anses for at være åbenbart utilstrækkeligt.

Landsskatteretten tiltrådte efter en konkret vurdering repræsentantens opgørelse, hvorefter SKATs privatforbrugsopgørelse korrigeres med 30.000 kr. Skønnet for indkomståret 2009 blev herefter nedsat med 15.000 kr. til 10.000 kr.