Command Palette

Search for a command to run...

Tilladelse til kørsel i dansk i polsk indregistreret bil

Sagen omhandlede en polsk statsborgers ansøgning om tilladelse til at køre i Danmark i sin polsk indregistrerede bil. Klageren var indrejst i Danmark i oktober 2011 for at varetage et tidsbegrænset vikarjob frem til april 2012, men havde bevaret sin bopæl i Polen med sin forlovede. Klageren forventede at opholde sig i Danmark i få weekender og ferier, men i udlandet i mange weekender og alle ferier, med en forventet kørselsfordeling på 25.000 km i udlandet og ca. 2.000 km i Danmark.

SKAT havde afslået ansøgningen med den begrundelse, at klageren blev betragtet som bosat i Danmark i relation til bilens registreringspligt. SKAT henviste til, at Danmark var det varige midtpunkt for klagerens personlige interesser, da hun boede her med sin forlovede, og opholdet forventedes at overstige 185 dage. SKAT henviste desuden til, at klageren var registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark, og henviste til Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 8, stk. 1 og 2 samt Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 12.

Klageren påstod, at afgørelsen skulle ændres, idet hendes ophold i Danmark var kortvarigt og midlertidigt med det formål at spare op til en videregående uddannelse i Polen. Landsskatteretten bemærkede, at et køretøj skal registreres i Danmark, hvis ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. Lov om registrering af køretøjer § 2 og Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 7. Selvom klageren var CPR-registreret i Danmark, havde hun også bopæl i Polen. Afgørende var derfor reglerne om dobbeltdomicil i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 10.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og overgav sagen til fornyet behandling i SKAT med henblik på udfærdigelse af en tilladelse/bevis til klageren.

Retten fandt, at selvom klageren var registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark fra den 1. september 2011 og havde en tidsbegrænset ansættelse her, var det ikke godtgjort, at klageren ville opholde sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 365 dage fra den 1. september 2011. De foreliggende oplysninger gav heller ikke grundlag for at antage, at klageren i kalenderåret 2011 eller 2012 ville opholde sig i Danmark i mindst 185 dage.

Landsskatteretten henviste til Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 10, stk. 2 og 3 og fastslog, at klageren måtte anses for hjemmehørende i Polen. Da bilen ikke havde en ejer eller bruger med hjemsted i Danmark, skulle den ikke registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 7, stk. 1. Klagerens kørsel i bilen i Danmark forudsatte derfor ikke tilladelse efter Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 17, stk. 1.

Klageren havde dog ret til at få et skriftligt bevis for sin ret til at føre bilen i Danmark, jf. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 14, stk. 2.

Lignende afgørelser