Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar stadfæstet grundet lavt privatforbrug og manglende dokumentation

Sagen omhandler en værtshusejer, hvis momstilsvar for 2008 blev skønsmæssigt forhøjet af SKAT med 25.000 kr. Baggrunden var et beregnet negativt privatforbrug på -66.915 kr., som SKAT anså for usandsynligt lavt. SKAT tilsidesatte desuden virksomhedens regnskab, da der ikke var ført et afstemt kasseregnskab.

Beregnet privatforbrug

SKATs opgørelse af privatforbruget for 2008 så således ud:

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at det lave resultat og privatforbrug skyldtes en turbulent periode med omsætningsnedgang efter bortvisning af stamkunder. For at dække udgifter havde han solgt ud af en privat samling af emaljeskilte og piber for i alt 51.500 kr., som SKAT ikke havde godkendt. Han mente desuden, at hans bogføring var tilstrækkelig, og at indskud fra hans samlever burde tages i betragtning.

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at regnskabet var mangelfuldt jf. kravene i momslovgivningen. De afviste at anerkende salget af indbo for 51.500 kr., da klageren ikke kunne fremlægge dokumentation for selve pengeoverførslerne, og de fremlagte kvitteringer blev anset for utilstrækkelige.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at regnskabet kunne tilsidesættes, og at et usandsynligt lavt privatforbrug i sig selv kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse. Retten fandt det ikke dokumenteret, at de påståede salg af privat indbo havde fundet sted, da der manglede bevis for pengebevægelserne. Derudover blev det bemærket, at virksomhedens bruttoavance før forhøjelsen var på 55,6%, mens den efter forhøjelsen steg til ca. 60%, hvilket blev anset for mere rimeligt. Indskud fra samleveren før fælles bopæl blev anset som skattepligtig indkomst, hvilket understøttede SKATs skøn.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 25.000 kr.

Retten fandt, at virksomhedens regnskab kunne tilsidesættes, da der ikke var ført et afstemt kasseregnskab, hvilket er et krav i henhold til Momsloven § 55. Dette gav SKAT grundlag for en skønsmæssig ansættelse jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Derudover var det beregnede privatforbrug usandsynligt lavt. Klagerens påstand om, at privatforbruget var suppleret med salg af privat indbo, blev afvist, da salgene ikke var dokumenteret ved pengeoverførsler til klagerens konti. De fremlagte kvitteringer blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

To ud af tre retsmedlemmer fandt, at SKATs skøn ikke var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, blandt andet under henvisning til at bruttoavancen steg fra 55,6% til et mere branchetypisk niveau på ca. 60% efter forhøjelsen.