Udgifter til fraflytning af lejere kunne fratrækkes i ejendomsavancen

Sagen omhandlede et bindende svar på, hvorvidt udgifter til erstatning til lejere og tilhørende advokatomkostninger kunne fratrækkes i afståelsessummen ved opgørelse af fortjenesten ved salg af en erhvervsejendom. Et interessentskab solgte en ejendom til et anpartsselskab med samme ejerkreds med henblik på at opføre et hotel.

En afgørende betingelse i købsaftalen var, at sælger skulle levere ejendommen fri for lejemål, da den eksisterende bygning skulle nedrives. For at opfylde denne betingelse afholdt sælger betydelige udgifter til erstatning til de eksisterende lejere for at få dem til at fraflytte i utide.

Afholdte udgifter

De samlede udgifter til erstatning og advokat var som følger:

SKAT havde oprindeligt svaret 'nej' til fradrag med den begrundelse, at udgifterne vedrørte ophøret af udlejningsvirksomheden og ikke selve salget af ejendommen. Klageren argumenterede derimod, at udgifterne var en direkte og nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre salget som aftalt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs bindende svar fra 'nej' til 'ja'.

Landsskatteretten fastslog, at udgifter til erstatning til lejere samt tilhørende advokatomkostninger kunne fratrækkes i afståelsessummen ved opgørelsen af ejendomsavancen i henhold til Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelsen var, at det var en udtrykkelig betingelse i købsaftalen, at ejendommen skulle overtages af køber fri for lejemål. Opsigelsen af lejerne og de dermed forbundne omkostninger havde derfor en direkte og tilstrækkelig forbindelse med salget af ejendommen. Landsskatteretten henviste til tidligere praksis (bl.a. TfS 1985.637.LSR), hvor det er anerkendt, at sådanne udgifter kan fradrages i afståelsessummen, når frigørelse for lejemål er en betingelse for salget.

Retten bemærkede desuden, at SKAT ikke havde anfægtet, at handlen var sket på armslængdevilkår, selvom parterne var interesseforbundne.