Landsskatteretten stadfæster afvisning af klage grundet fristoverskridelse

Sagen omhandler en klage over skatteankenævnets afvisning af en klage på grund af fristoverskridelse. Klageren driver et økologisk Bed & Breakfast og har sideløbende haft et barn i pleje. SKAT ændrede klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 ved en afgørelse dateret 21. december 2009, hvilket medførte forhøjelser af den selvangivne indkomst.

Klageren påklagede SKAT's afgørelse til skatteankenævnet den 12. marts 2011. Skatteankenævnet afviste klagen, da den var indgivet for sent i henhold til Skatteforvaltningsloven § 36, stk. 2, som fastsætter en klagefrist på 3 måneder. Nævnet bemærkede, at nye årsopgørelser ikke ændrede klagefristen, da de henviste til klagevejledningen i den oprindelige afgørelse. Nævnet vurderede, at ingen af de fire punkter (længden af fristoverskridelsen, årsagen, betydningen for klageren, sandsynligheden for medhold) kunne begrunde en realitetsbehandling.

Klageren påstod, at der skulle bortses fra fristoverskridelsen og sagen genoptages. Hun henviste til et langvarigt og belastende sygdomsforløb med depression, der startede i marts/april 2009. Dette forløb gjorde det umuligt for hende at overholde tidsfrister, da hun havde svært ved at magte basale ting, åbne post og betale regninger. En psykiaterudtalelse understøttede, at klageren ikke kunne disponere over sig selv på en hensigtsmæssig måde. Klageren anførte, at møder med SKAT forværrede hendes tilstand, og at hun havde mistet efterlønspræmie og næsten mistet sin ejendom på grund af ubetalte regninger. Hun mente, at skatteankenævnets afgørelse var forkert i lyset af hendes sygdomsforløb, og at hun derfor havde ret til en revurdering af sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at afvise klagen. Klagen var indgivet for sent, hvilket er i strid med Skatteforvaltningsloven § 36, stk. 2, der fastsætter en klagefrist på 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen eller årsopgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at de oplysninger, der var fremlagt om klagerens sygdomsforløb (depression), ikke i sig selv kunne begrunde, at der skulle ses bort fra fristoverskridelsen. Retten vurderede, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne give grundlag for en realitetsbehandling af klagen, jf. § 2 i forretningsordenen for Landsskatteretten. Desuden blev det vurderet, at en realitetsbehandling af klagen sandsynligvis ikke ville have medført et ændret udfald af sagen.