Afgørelse om afgiftsfritagelse for bus til befordring af elever med særlige behov

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om at nægte afgiftsfritagelse for en bus, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Klageren, en institution, underviser unge og voksne med særlige behov under Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og Lov om specialundervisning for voksne. Institutionen ansøgte om afgiftsfritagelse for en bus, der skulle anvendes i dens afdeling i [by1], som primært betjener svært multihandicappede elever, herunder kørestolsbrugere, med betydelige plejebehov.

Institutionen argumenterede for, at eleverne i [by1]-afdelingen var så plejekrævende, at de kunne sidestilles med beboere på et plejehjem, og at personalet i afdelingen varetog omfattende plejeopgaver. Det blev fremhævet, at afdelingen i [by1] fungerede som en selvstændig enhed med eget personale og ledelse, selvom den havde fælles økonomi og overordnet ledelse med hovedinstitutionen. Behovet for bussen blev begrundet med afdelingens isolerede beliggenhed, manglende offentlig transport og et stort behov for ture ud af huset som en del af undervisningen, da eleverne primært lærer gennem sanselige erfaringer.

SKAT nægtede afgiftsfritagelse med den begrundelse, at institutionens hovedformål var undervisning, og at den ikke kunne anses for en "lignende institution" i lovens forstand. SKAT mente desuden, at eleverne for en dels vedkommende havde adgang til afgiftsfrie busser via deres bopælsinstitutioner, hvor den egentlige pleje og behandling fandt sted.

Institutionens argumenter for plejebehov

Institutionen fremlagde en detaljeret beskrivelse af de praktiske plejeopgaver, der udføres i løbet af en skoledag for eleverne i [by1]-afdelingen:

• Sondegivning (7 elever)
• Hjælp til spisning (3 elever, heraf en med blendet mad)
• Af- og påmontering af kapsler på ben og hænder efter massage
• Medicingivning (4 elever, herunder via sonde, maske eller pilleform, samt C pap og overvågning for epilepsi)
• Bleskift (alle elever, ofte flere gange dagligt på badebåre)
• Lejring (behov for at komme op af stolen og lejres med specielle puder)
• Massiv hjælp til af- og påklædning
• Fastspændings- og forflyttelsesopgaver, f.eks. ved transport i handicapbus.

Det blev understreget, at plejedelen fyldte betydeligt mere kvantitativt end den direkte undervisning for de fleste elever i [by1], og at undervisningen ikke kunne finde sted uden den kontinuerlige intensive omsorg og pleje. Personalet i [by1] var primært social- og sundhedsuddannede eller praktisk oplærte til plejeopgaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte afgiftsfritagelse for en bus. Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at institutionen som helhed opfyldte betingelserne for at blive anset for en "lignende institution" i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Ansøgningen om afgiftsfritagelse var indgivet af institutionen som én samlet enhed, selvom bussen udelukkende skulle anvendes i en specifik afdeling.
• Det samlede virke, pleje- og behandlingsbehovet hos alle elever, den samlede normering og den ydede bistand fra institutionens personale ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at institutionen som helhed opfyldte fritagelsesbestemmelsens forudsætninger.
• Det forhold, at den omhandlede bus alene måtte blive anvendt i en del af institutionen, der isoleret set måtte opfylde forudsætningerne, ikke kunne føre til et andet resultat, da bestemmelsen refererer til institutionen som helhed.