Fradrag for psykoterapeutuddannelse nægtet for socialrådgiver

Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag for udgifter afholdt til en psykoterapeutuddannelse i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Klageren, der er uddannet socialrådgiver og ansat i en kommune, har selv betalt for en 4-årig psykoterapeutuddannelse, herunder kursusafgift, egenterapi og befordring. Kommunen har givet tjenestefri til formålet, men har ikke dækket udgifterne på grund af begrænsede midler.

Klageren søgte fradrag for følgende beløb:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet afviste fradragene med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som omhandler fradrag for driftsomkostninger. Nævnet lagde vægt på, at den 4-årige uddannelse udgjorde et længerevarende uddannelsesforløb, der gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens eksisterende uddannelse. Det blev også fremhævet, at uddannelsen ikke var taget efter krav fra arbejdsgiveren, og at gennemførelsen ikke var en forudsætning for at bevare ansættelsen. Skatteankenævnet henviste til Landsskatterettens kendelser TfS 1994.135 og TfS 1999.371.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at udgifterne skulle godkendes som fradragsberettigede. Repræsentanten argumenterede for, at sagen var fuldstændig analog med Landsskatterettens afgørelse af 7. august 1998, refereret i TfS 1998.716. I denne sag fik en afdelingssygeplejerske medhold i fradrag for kursusudgifter, da kurset havde en konkret og direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, og der var givet tjenestefri med løn på grund af begrænsede kursusmidler på arbejdspladsen. Repræsentanten mente, at klagerens situation var identisk, da hun også havde fået tjenestefri med løn, og kommunens kursusmidler var begrænsede.

Det blev desuden anført, at det ville være urimeligt at stille offentligt ansatte dårligere skattemæssigt end privatansatte, hvor arbejdsgiveren ofte betaler for videreuddannelse. Repræsentanten afviste relevansen af de af skatteankenævnet nævnte kendelser (TfS 1994.135 og TfS 1999.371), da de omhandlede henholdsvis en ansat uden tjenestefri med løn og en selvstændig psykolog. Endelig bestred repræsentanten skatteankenævnets påstand om, at TfS 1998.716 omhandlede en kortere uddannelse uden kursusbevis eller diplom, idet det refererede forløb var 1. år af en 4-årig psykoterapeutuddannelse, som afsluttes med et kursusbevis.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at der kan foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen.

Retten præciserede, at kursusudgifter kan fradrages, når der er en konkret og direkte sammenhæng med deltagerens indkomsterhvervelse, og formålet er at vedligeholde og ajourføre faglig viden og uddannelse. Der kan derimod ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse, ligesom kurser af privat karakter ikke er fradragsberettigede.

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af psykoterapeutuddannelsen og fandt, at den måtte anses for at være en videreuddannelse. Dette skyldtes, at uddannelsens omfang og formål gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede uddannelse som socialrådgiver, uanset at uddannelsen var fagligt relevant for hendes daværende arbejde.

På baggrund heraf kunne klageren ikke fratrække udgifterne til kurset i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.