Landsskatteretten: Afskrivningsgrundlag for distributionsnet ved indskydelse af kommunal kloakforsyning – [Ligningslovens § 2](/ref/ligningsloven_§_2)

Sagen omhandler opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet i et selskab, der blev stiftet ved apportindskud af en kommunal kloakforsyningsvirksomhed. Selskabet, [virksomhed1] A/S, blev stiftet den 18. december 2007 af [kommunen] og opgjorde den skattemæssige saldo for distributionsnettet til 1.528.414.916 kr. baseret på nedskrevet genanskaffelsesværdi.

SKAT ændrede selskabets selvangivne skattemæssige saldo for distributionsnet til 287.679.060 kr. og godkendte et tilsvarende lavere fradrag for afskrivninger. SKATs begrundelse var, at overdragelsen var omfattet af Ligningsloven § 2, hvilket kræver, at prisen fastsættes på armslængdevilkår. Da der ikke findes et frit marked for kloakforsyningsvirksomheder, foretog SKAT et skøn over handelsværdien ved at anvende en Discounted Cash Flow (DCF)-model. SKAT argumenterede, at den selvangivne nedskrevne genanskaffelsesværdi ikke afspejlede handelsværdien, især da selskabets afkastgrad var væsentligt lavere end for risikofrie investeringer. SKATs DCF-model tog udgangspunkt i en repræsentativ pengestrøm, en henfaldsperiode på 54 år og en diskonteringsfaktor (WACC) på 6,6 %.

Selskabet nedlagde påstand om, at det selvangivne afskrivningsgrundlag på 1.528.414.916 kr. skulle godkendes. Repræsentanten anførte, at kloakforsyningsvirksomhed er en stærkt reguleret infrastrukturvirksomhed, der opererer under et monopol og et "hvile-i-sig-selv"-princip, hvilket betyder, at der ikke er fri prisdannelse eller mulighed for at optimere priser efter normale økonomiske modeller. Selskabet mente, at den nedskrevne genanskaffelsesværdi var det bedste udtryk for handelsværdien, da en uafhængig køber ville lægge vægt på omkostningerne ved at genopføre et lignende net. Selskabet henviste til en angivelig fast administrativ praksis fra 2007, hvor SKAT tidligere havde accepteret kostprisbaserede metoder for forsyningsvirksomheder, og at lovgiver havde forudsat dette i forbindelse med vandsektorreformen. Selskabet bestred DCF-modellens anvendelighed i et reguleret marked uden frie pengestrømme og argumenterede for, at hvis modellen skulle anvendes, burde afkastkravet (WACC) sættes til 0 % og cash flowet inflationsreguleres for at afspejle branchens særlige vilkår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnet. Sagen vedrørte den frivillige overdragelse af den kommunale kloakforsyningsvirksomhed til et skattepligtigt selskab, hvilket reguleres af Ligningsloven § 2 (armslængdeprincippet).

Landsskatteretten fandt, at:

• Der ikke foreligger et marked for handler med vand- eller spildevandsvirksomheder, og værdien på armslængde skal derfor fastsættes på anden vis.
• Ved fastsættelsen af værdierne af de overdragne aktiver på armslængde skal der tages hensyn til den begrænsende effekt, som den gældende sektorlovgivning har på den konkrete vandforsyningsvirksomheds samlede værdi, jf. TfS 1996, 496 H.
• Eksistensen af en praksis, hvorefter handelsværdien kun kan opgøres til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, kunne ikke udledes af de fremlagte afgørelser. SKAT handlede derfor ikke i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip ved at anvende en DCF-model.
• En opgørelse af værdien af aktiverne til den nedskrevne genanskaffelsesværdi kan ikke uden videre anses for et retvisende udtryk for værdien på armslængdevilkår. Det er ikke et realistisk alternativ for en uafhængig køber at anlægge en tilsvarende virksomhed fra grunden, og metoden tager ikke tilstrækkeligt højde for sektorlovgivningens begrænsning af virksomhedens samlede værdi.
• DANVA's prisbog, baseret på standardpriser til effektivitetssammenligning, er ikke egnet til at fastlægge handelsværdien efter Ligningsloven § 2.
• Kommunalbestyrelsens valg af takststrategi, som ikke gav fuld forrentning, betød, at der ikke var takstmæssig dækning for det selvangivne afskrivningsgrundlag på 1.528.414.916 kr.
• SKAT havde grundlag for at korrigere det selvangivne afskrivningsgrundlag efter Ligningsloven § 2.
• Værdiansættelsen efter DCF-modellen anses for velegnet til at give et realistisk bud på en armslængdepris, da den tager udgangspunkt i, hvor effektivt virksomheden genererer pengestrømme under den gældende sektorlovgivning (hvile-i-sig-selv-princippet og prisloftet).
• Landsskatteretten kunne ikke tiltræde selskabets synspunkt om, at afkastkravet (WACC) skulle sættes til 0 %, eller at cash flowet skulle inflationsreguleres. En køber af en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan ikke sidestilles med en almindelig investor, der har risikofri statsobligationer som alternativ.

Landsskatteretten fastholdt derfor den af SKAT opgjorte værdi på armslængde af de overdragne aktiver og stadfæstede SKATs opgørelse af afskrivningsgrundlaget for selskabets distributionsnet.