Manglende dokumentation for goodwill-erhvervelse: Afskrivningsnægtelse

Sagen omhandlede, hvorvidt selskabet [virksomhed1] ApS havde erhvervet afskrivningsberettiget goodwill, der kunne afskrives efter enten Afskrivningsloven § 40 eller Statsskatteloven § 6, litra a.

SKAT havde ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009, idet de foretagne afskrivninger på goodwill med 271.857 kr. for hvert år ikke blev godkendt. SKAT anførte, at selskabet ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret et køb af goodwill. Aftalen, benævnt "Settlement Agreement", blev af SKAT anset for et forlig på baggrund af en tvist, og det fremgik ikke, hvilke rettigheder selskabet opnåede ved aftalen. SKAT mente desuden, at udgiften ikke havde en naturlig og direkte sammenhæng med indtægtserhvervelsen og derfor ikke kunne anses for en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, litra a.

Selskabets repræsentant påstod, at selskabet havde købt goodwill, der kunne afskrives. Det blev anført, at "Settlement Agreement" blev indgået, fordi selskabet ønskede at drive mæglervirksomhed direkte med kunder relateret til [virksomhed4], og at kontakten til [virksomhed4] kom fra [virksomhed2] Ltd. Selskabet argumenterede for, at det erhvervede opfyldte betingelserne for goodwill, idet det var knyttet til en virksomhed i drift, og der forelå konstaterbare faktorer for fremtidig indtjeningsevne, som specificeret i bilaget "Schedule C". Repræsentanten fremhævede, at den negative afgrænsning af, hvad selskabet ikke måtte erhverve, implicit betød, at selskabet måtte drive forretning med disse kunder på andre områder. Endvidere blev det anført, at der var en reel overdragelse, og at betalingen ikke var en bod, men et køb af retten til at drive forretning med en kundekreds. Selskabet fremhævede, at der var en direkte sammenhæng mellem udgiften og indtægtserhvervelsen, idet indkomst fra [virksomhed5] A/S ikke ville have været mulig uden afholdelse af omkostningen til køb af goodwill.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009. Retten lagde til grund, at aftalen "Settlement Agreement" var en forligsaftale, der regulerede parternes forhold efter ophævelsen af en tidligere "Service Agreement".

Det blev ikke anset for godtgjort, at beløbet på 400.000 USD var et vederlag for erhvervet goodwill i form af en kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Dette skyldtes, at det ikke kunne lægges til grund, at [virksomhed2] Ltd. ved indgåelse af aftalen overdrog en del af sin virksomhed med tilhørende kundekreds til selskabet. Landsskatteretten henviste til Højesterets dom af 29. januar 2002, offentliggjort i SKM2002.310H, som fastslår, at ejendomsretten til goodwill i form af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende ikke kan overdrages som et særskilt aktiv løsrevet fra den virksomhed, som goodwillen knytter sig til.

På dette grundlag kunne selskabet hverken afskrive beløbet efter Afskrivningsloven § 40 eller Statsskatteloven § 6, litra a.