Administrerende direktørs indflydelse på egen aflønning - [ligningslovens § 16, stk. 9](/ref/ligningsloven_§_16)

Sagen drejede sig om en anmodning om bindende svar vedrørende beskatning af fri bolig for en administrerende direktør i et dansk datterselskab af en tysk koncern. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt direktøren kunne anses for omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, som omhandler medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klageren, en tysk statsborger, var oprindeligt ansat i et engelsk koncernselskab og blev senere registreret som ulønnet direktør i det danske selskab af selskabsretlige årsager. Fra maj 2011 blev hans ansættelse og aflønning flyttet til det danske selskab, og han flyttede til Danmark af private årsager (dansk gift). Klageren hævdede, at han ikke havde reelle ledelsesbeføjelser i det danske selskab, og at hans direktørtitel udelukkende var formel. Han oplyste, at hans beføjelser var væsentligt indskrænkede, og at han ikke havde væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform. Han henviste til, at hans job reelt havde karakter af et afdelingslederjob, og at 80% af hans udgifter blev viderefaktureret til det engelske selskab. Klageren påberåbte sig afgørelserne SKM2008.1039.LSR og SKM2010.536.SR til støtte for sin påstand om, at han ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9.

SKAT afviste klagerens anmodning. SKAT lagde vægt på, at direktørkontrakten ikke indeholdt indskrænkninger i klagerens virke som direktør udover begrænsninger ved større økonomiske transaktioner. SKAT fremhævede, at klageren som eneste direktør kunne tegne selskabet, og at den aftalte løn blev nedsat ved tildeling af fri bolig, hvilket indikerede indflydelse på aflønningsformen. SKAT anså de af klageren påberåbte afgørelser for ikke at være sammenlignelige med den foreliggende situation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og svarede "Nej" på spørgsmålet om, hvorvidt klageren ikke anses for omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9. Som følge heraf bortfaldt spørgsmålet om anvendelse af reglerne om skematisk markedsleje for den fri bolig.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Værdi af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b og Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3.
• For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform fastsættes den skattepligtige værdi i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 9.
• Retten fandt, at klageren havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Dette blev begrundet med:
  • Klagerens beføjelser som administrerende direktør ifølge direktørkontrakten faldt inden for rammen af, hvad der er sædvanligt for en direktør.
  • Klageren havde haft indflydelse på, hvorvidt fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold.
  • Lønnen var blevet reguleret efter den bolig, som klageren havde valgt.

På baggrund af disse forhold ansås klageren for omfattet af den personkreds, der er omhandlet i Ligningsloven § 16, stk. 9.