Synsdata kunne anvendes som bevis for kilometerstand ved eksportgodtgørelse

Sagen omhandlede en virksomheds klage over, at SKAT havde genoptaget en sag om eksportgodtgørelse for en bil og krævet en del af godtgørelsen tilbagebetalt. Virksomheden havde anmeldt en 11 år gammel Kia Pride til eksport med en oplyst kilometerstand på 145.000 km og modtaget en afgiftsgodtgørelse på 10.582 kr. Efterfølgende konstaterede SKAT via synsdata, at bilen et år før eksporten havde kørt 276.000 km. SKAT genoptog derfor sagen, ansatte den faktiske kilometerstand til ca. 292.250 km og nedsatte godtgørelsen.

Virksomheden argumenterede for, at SKAT ikke havde grundlag for at genoptage sagen, da betingelserne herfor ikke var opfyldt. Det blev anført, at de oplyste kilometer var et skøn, da der ikke fandtes dokumentation som servicebog, og at synsdata ikke alene kunne udgøre tilstrækkeligt bevis i henhold til Værdiansættelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1. Desuden henviste virksomheden til Værdiansættelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 4, hvorefter der for biler over 10 år ikke skal reguleres for kilometertal, medmindre der foreligger "helt specielle forhold".

Motorankenævnet nedsatte afgiftsgodtgørelsen yderligere til 0 kr. med henvisning til, at synsdata var et gyldigt bevis, og at lovens hovedregel om værdiansættelse til almindelig handelspris i Registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1 vejede tungere end bekendtgørelsens undtagelser. Landsskatteretten skulle tage stilling til, om genoptagelsen var berettiget, og om synsdata kunne anvendes som afgørende bevis for kilometerstanden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse og fandt, at SKAT var berettiget til at genoptage sagen og nedsætte afgiftsgodtgørelsen til 0 kr.

Juridisk begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Genoptagelse: SKAT havde ændret afgørelsen inden for den ordinære frist på tre år i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at genoptage sagen, da den oprindelige afgørelse var baseret på selskabets urigtige oplysninger om kilometerstanden. Retten konkluderede, at de urigtige oplysninger var afgivet forsætligt med det formål at opnå en uberettiget høj afgiftsgodtgørelse.

• Bevisværdi af synsdata: Landsskatteretten fastslog, at anvendelsen af synsdata som bevis for køretøjets faktiske kilometerstand ikke var i strid med bevisreglerne i Værdiansættelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1. Opremsningen af bevismidler (servicebog, værkstedsregninger) i bekendtgørelsen er ikke udtømmende. Synsdata kunne derfor tillægges afgørende bevismæssig værdi, især da selskabets angivne kilometertal alene var baseret på et skøn og ikke dokumenteret.

• Værdiansættelse: Retten fandt, at Motorankenævnets skønsmæssige værdiansættelse var velbegrundet. Vurderingen var foretaget med hjemmel i Værdiansættelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 1, baseret på en sammenligning med handelspriser for tilsvarende køretøjer. Retten fandt derfor ikke, at bekendtgørelsen var blevet tilsidesat.

• EU-ret og lighedsgrundsætning: Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at SKATs praksis var i strid med lighedsgrundsætningen eller EU-retten, og afviste derfor at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.

Samlet set konkluderede Landsskatteretten, at både SKATs og Motorankenævnets afgørelser var gyldige og velbegrundede, hvorfor den påklagede afgørelse blev stadfæstet.