Krav om betaling for ombygning af fælles ejendom afvist på grund af forældelse og manglende aftale

Sagen omhandler et økonomisk opgør mellem to tidligere samlevende efter salget af deres fælles ejendom. Parterne havde i fællesskab gennemført en omfattende ombygning af ejendommen, som appellanten (manden) hævdede primært at have finansieret.

Sagens kerne

Appellanten krævede, at appelindstævnte (kvinden) skulle betale 1.221.345,17 kr., svarende til hendes halvdel af ombygningsudgifterne. Han ønskede beløbet udbetalt fra hendes andel af provenuet fra hussalget, som var deponeret på en fælles konto.

Samejeoverenskomst og manglende tillæg

Parterne indgik den 12. september 2016 en samejeoverenskomst, da ombygningen var langt fremskreden. Aftalen fastslog, at udgifterne til ombygningen som udgangspunkt skulle deles ligeligt. Hvis en part afholdt en større andel, skulle der udarbejdes et særskilt tillæg til aftalen, som klart angav, hvor meget den ene part skyldte den anden. Et sådant tillæg blev aldrig udarbejdet, selvom parterne boede sammen i 1,5-2 år efter byggeriets færdiggørelse.

Parternes forklaringer i landsretten

Appellantens forklaring

• Han havde afholdt udgifter for ca. 2,7 mio. kr. og mente, at det var aftalt, at de skulle optage et fælles lån efterfølgende for at dække hans udlæg.
• Han betalte ofte håndværkere kontant, og appelindstævnte var bekendt med dette.
• Han mente ikke, at et formelt tillæg til samejeoverenskomsten var nødvendigt for at kræve halvdelen af udgifterne.

Appelindstævntes forklaring

• Ombygningen var udelukkende appellantens ønske, og han traf alle beslutninger.
• Hun havde intet overblik over hans økonomi eller betalinger til håndværkere.
• Hun blev presset til at underskrive samejeoverenskomsten og var ikke enig i dens indhold, herunder at hun skulle dække halvdelen af de store udgifter, som hun ikke havde råd til.
• Hun skrev en håndskreven opgørelse over udgifter efter diktat fra appellanten, men de gennemgik aldrig økonomien sammen.

Yderligere krav fra appellanten

Appellanten krævede desuden tilbagebetaling af 200.000 kr., som han overførte til appelindstævnte i 2015, samt dækning af udgifter til en udestue, der blev bygget efter samlivsophævelsen for at fremme salget af huset.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom.

Landsrettens fortolkning af samejeoverenskomsten

Landsretten fandt, at samejeoverenskomstens bestemmelser (pkt. 1 og 7) skulle forstås således, at en part kun kunne kræve et tilgodehavende dækket af salgsprovenuet, hvis der var udarbejdet et specifikt tillæg til aftalen. Dette tillæg skulle angive, at den ene part havde afholdt mere end halvdelen af omkostningerne. Da et sådant tillæg aldrig blev udarbejdet, var appellanten ikke berettiget til at kræve forlods dækning fra nettoprovenuet.

Kravet var forældet

Landsretten fastslog, at appellantens krav på tilbagebetaling af udgifter til ombygningen kunne gøres gældende, da ombygningen var færdig i slutningen af 2016 eller starten af 2017. Appellanten afbrød først forældelsesfristen ved at indlevere stævning den 2. juni 2022. Derfor var kravet forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Afvisning af øvrige krav

• Overførsel på 200.000 kr.: Appellanten kunne ikke bevise, at overførslen fra 15. september 2015 var et lån. Dette krav blev ligeledes anset for forældet.
• Udgifter til udestue: Der var ikke grundlag for at pålægge appelindstævnte at dække omkostninger til opførelsen af en udestue, som blev etableret efter samlivsophævelsen.

Endelig afgørelse og sagsomkostninger

Byrettens dom blev stadfæstet. Appellanten blev pålagt at betale 100.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til appelindstævnte. Beløbet skulle forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.