Afgørelse om CO2-afgiftsgodtgørelse for elforbrug til ventilation ved glasfremstilling

Sagen omhandlede H1 A/S' anmodning om genoptagelse og ændring af selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse for elforbrug til forskellige ventilationsformål i forbindelse med glasfremstilling i perioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010. Selskabet fremstiller emballage i glas og anvender el til ventilation i forbindelse med tung proces, som er omfattet af punkt 30 på proceslisten til Kuldioxidafgiftsloven.

SKAT havde tidligere nægtet godtgørelse af afgift for el til trykluft og maskinkøleluft til formningsmaskiner, da det ikke blev anset for tung proces. SKAT fastholdt denne afgørelse, idet de mente, at elforbruget til ventilation og køling af formningsmaskinerne ikke var omfattet af Kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3. pkt. eller Kuldioxidafgiftsloven Bilag 1, nr. 30. SKAT henviste til, at ventilationen var installeret som maskinventilation og ikke var arbejdsmiljøbetinget i den forstand, at den skulle give ret til godtgørelse.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at der skulle godkendes godtgørelse for el anvendt til fem specifikke ventilationsformål. Repræsentanten argumenterede for, at ventilation skulle forstås bredt og i sin gængse form, omfattende både arbejdsmiljøbetinget luftudskiftning i lokaler og/eller omkring produktionsprocesser samt procesventilation. Dette blev underbygget med henvisning til en dom fra Vestre Landsret (SKM2002.66.VLR) vedrørende glasuld og Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation. Det blev fremhævet, at ventilationen tjente flere formål, herunder almindelig ventilation omkring produktionsmaskinerne og i rummene, hvor der sker håndtering og forarbejdning af smeltet og varmholdt glas. Ventilationen var nødvendig af hensyn til processen og arbejdsmiljøet.

Selskabet præsenterede en detaljeret beskrivelse af elforbruget til ventilation:

Det blev anført, at formålet med ventilationen var afgørende for den afgiftsmæssige håndtering, og at lovgivningen tillader godtgørelse for ventilation af lokaler, hvori smeltet glas forarbejdes, uden krav om direkte tilknytning til smeltning/varmholdelse eller specifik type af ventilation. Selskabet sammenlignede sin situation med G1- og G2-sagerne, hvor lignende punktudsugning blev anset for tung proces, da den tjente både proces- og arbejdsmiljømæssige formål. Selskabet argumenterede for, at deres procesventilation, der bidrog til lokaleventilation i et åbent anlæg, skulle behandles på samme måde. Der blev også henvist til Skatteministeriets tidligere udtalelser om arbejdsmiljøbetinget rumventilation og ventilation i videst muligt omfang.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte H1 A/S godtgørelse af CO2-afgift for elforbrug til forskellige ventilationsformål i forbindelse med glasfremstilling. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertal.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at:

• Kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2 er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 9, stk. 1, og skal fortolkes indskrænkende.
• De omhandlede ventilationer mv. ikke kunne anses for omfattet af Kuldioxidafgiftsloven Bilag 1, nr. 30 (proceslisten), da de ikke var anvendt direkte til lokaleventilation eller den direkte behandling som forudsat i bestemmelsen.
• Derfor var ingen del af de omhandlede ventilationer mv. omfattet af den forhøjede godtgørelsesadgang i Kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2.

Et retsmedlem fandt derimod, at de omhandlede ventilationer mv. tillige måtte anses for lokaleventilation, henset til Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1999 i glasuldsagen (SKM2002.66.VLR), i overensstemmelse med selskabets repræsentants argumenter. Dette retsmedlem stemte for at give selskabet medhold.

Da kendelsen blev afsagt efter stemmeflertallet, blev SKATs afgørelse stadfæstet.