Manglende bevis for avanceoverflytning førte til nedsættelse af krav om registreringsafgift

Sagen omhandler et krav fra SKAT mod en bilforhandler om efterbetaling af 868.788 kr. i registreringsafgift. SKAT mente, at forhandleren, som var medejer af et importfirma, havde deltaget i en konstruktion, hvor en del af værdien af parallelimporterede biler blev flyttet over på overprisede udstyrspakker for at nedsætte den afgiftspligtige værdi. Dette skulle være sket ved aftale med udenlandske leverandører.

Forhandlerens indehaver var tidligere blevet tiltalt for afgiftsunddragelse af særlig grov karakter i en straffesag, men blev frifundet af Retten i [by1], da retten ikke fandt det bevist, at der var indgået aftaler om at flytte værdi fra biler til udstyr. Retten fandt det heller ikke muligt at fastslå en "almindelig pris" for bilerne.

For Landsskatteretten fastholdt SKAT sit krav og argumenterede for, at beviserne i sagen, herunder aflytninger og korrespondancer, var tilstrækkelige til at påvise en omgåelse af Registreringsafgiftsloven § 8. Virksomheden argumenterede for, at afgiften var korrekt berigtiget, og henviste til frifindelsen i straffesagen som bevis for, at SKATs påstande var udokumenterede. Desuden blev det anført, at der ikke var hjemmel til at gøre hæftelse gældende mod en forhandler, der ikke var kreditregistreret hos SKAT.

Landsskatteretten gav virksomheden medhold og nedsatte kravet til 0 kr. Retten fastslog, at bevisbyrden for avanceoverflytning påhviler SKAT. Under henvisning til byrettens grundige bevisvurdering og frifindelse i straffesagen fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde. Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at bilernes pris var kunstigt nedsat, eller at udstyret var tilsvarende overpriset.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at bevisbyrden for, at der er sket en overflytning af avance fra et afgiftspligtigt køretøj til afgiftsfrit udstyr, påhviler SKAT. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til lovgivningen og Skatteministeriets udtalelser.

For at løfte denne bevisbyrde skal SKAT kunne konstatere, at:

• Et nyt køretøj er købt til en lavere pris end den udenlandske forhandlers egen indkøbspris.
• Prisnedsættelsen er betinget af en samlet handel, hvor der også indgår andre ikke-afgiftsbelagte elementer til en pris væsentligt over markedsprisen.
• Prisnedsættelsen ikke kan forklares med en forretningsmæssig begrundelse.
• Handlerne for biler og udstyr er tidsmæssigt forbundne og betinger hinanden.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde fremlagt dokumentation for, at det eksplicit var aftalt mellem parterne at overflytte avance. SKAT havde dermed ikke på det foreliggende grundlag løftet bevisbyrden for, at de fakturerede priser på bilerne lå væsentligt under markedsprisen, og at priserne for udstyret lå væsentligt over markedsprisen.

Retten lagde afgørende vægt på dommen fra Retten i [by1] af 5. november 2015 i den relaterede straffesag. Byretten fandt her, at der ikke var ført det fornødne bevis for, at der var sket en reduktion i bilernes indkøbspris og en tilsvarende forhøjelse af udstyrspakkernes pris efter aftale med de udenlandske sælgere. Byretten fandt det heller ikke muligt at fastlægge en "almindelig pris" for bilerne, som de kunne vurderes op imod.

På baggrund af den manglende bevisførelse konkluderede Landsskatteretten, at det ikke var berettiget at afkræve virksomheden yderligere registreringsafgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1. Afgørelsen fra SKAT blev derfor ændret, og kravet om yderligere registreringsafgift blev nedsat til 0 kr.