Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver - Organisationsarbejde - Blandet anvendelse

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver og direktør i et selskab, kan anses for at have fået stillet en firmabil til rådighed for privat benyttelse i indkomståret 2009. SKAT havde ansat værdi af fri bil til 63.583 kr., hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren drev en minkfarm i selskabsform. I 2008 afhændede selskabet en minkfarm, og fra 2009 foregik driften fra klagerens privatadresse. Selskabet købte en Volkswagen Tiguan varebil i september 2008, som blev solgt i oktober 2009 til klagerens ægtefælles rengøringsvirksomhed. Umiddelbart efter salget købte selskabet en Volvo XC 90, indregistreret som personbil. Klageren ejede privat en Nissan Primera, som blev solgt i februar 2010. Klagerens ægtefælle blev beskattet af fri bil i 2009 for en Honda CRV og senere for den omhandlede Volkswagen Tiguan.

SKATs afgørelse

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdi af fri bil for perioden 1. januar til 5. oktober 2009. Begrundelsen var, at klageren som hovedanpartshaver havde den bestemmende indflydelse i selskabet, og at VW Tiguan var registreret til gods privat/erhverv, hvilket tillader privat kørsel. SKAT fremhævede, at det er rådigheden over bilen, der beskattes, uafhængigt af den faktiske privatkørsels omfang, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes, da Volkswagen Tiguan varebilen på intet tidspunkt havde stået til rådighed for privat benyttelse. Klageren anførte, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt til transport af minkskind, materialeindkøb, transport af materialer fra tidligere farm, og i forbindelse med klagerens omfattende organisationsarbejde. Klageren fremhævede, at:

• Der foreligger en formodning for privat benyttelse, når en hovedanpartshaver har en firmabil parkeret ved bopælen, men denne formodning kan afkræftes.
• Klageren og ægtefællen havde privat rådighed over to andre biler (Nissan Primera og Honda CRV/VW Tiguan via ægtefællens virksomhed), som rigeligt dækkede deres private kørselsbehov.
• Skattemyndighederne havde ikke konstateret eller observeret privat anvendelse af den omhandlede Volkswagen Tiguan.
• Praksis viser, at et løbende ført kørselsregnskab ikke er et ultimativt krav for at afkræfte formodningen, idet det beror på en samlet konkret vurdering af alle relevante forhold. Der blev henvist til flere domme og Landsskatteretskendelser, herunder TfS 2002.439, TfS 2006.12, TfS 2002.950, TfS 2004.183, TfS 2006.380, og TfS 2010.423, samt ikke-offentliggjorte Landsskatteretskendelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastslår, at vederlag i form af værdi af benyttelse af andres biler skal medregnes i indkomstopgørelsen, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold. Den skattepligtige værdi af en firmabil stillet til rådighed for privat benyttelse beregnes efter procentsatserne i Ligningsloven § 16, stk. 4.

Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug, jf. SKM2004.208.ØLR og TfS1999,919.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i indkomståret 2009 havde anvendt selskabets VW Tiguan varebil i forbindelse med udførelse af organisationsarbejde for [virksomhed5] og [virksomhed6], hvor klageren var bestyrelsesmedlem. Dette arbejde blev ikke anset for at vedrøre selskabets drift, men var udført i kraft af klagerens stilling som bestyrelsesmedlem i de respektive organisationer.

Sammenholdt med det forhold, at selskabets bil i 2009 var indregistreret til blandet anvendelse, fandt Landsskatteretten, at klageren måtte anses for at have haft firmabilen stillet til rådighed for privat kørsel.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse om ansættelse af værdi af fri bil.