Ikke beskatning af fri bil for hovedanpartshaver trods parkering ved bopæl og politi observationer

Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for en hovedanpartshaver og direktør i selskabet G1. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

Selskabet havde købt en BMW 528i i 2003, som blev solgt i 2005, hvorefter en BMW 530i aut. blev købt. Klageren havde en aftale med selskabet om, at selskabets bil udelukkende måtte anvendes til erhvervsmæssige formål, og at der skulle føres nøjagtigt kørselsregnskab. Klageren førte kørebøger for de relevante år. Politiet havde dog observeret selskabets bil ved klagerens bopæl og kørende på søndage og helligdage.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fastholdt beskatningen af fri bil, da den fremlagte kørebog ikke kunne verificeres med objektiv dokumentation for kilometertællernes udvisende. Nævnet mente, at der var en formodning for privat anvendelse, som ikke var tilstrækkeligt afkræftet. Nævnet afviste også klagerens indsigelse om, at SKAT's afgørelse af 29. juli 2009 var ugyldig, idet de fandt, at notatpligt, saglig sagsbehandling og aktindsigt var opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Han argumenterede for, at:

• Bilerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt i advokatvirksomheden og var en nødvendighed for driften.
• Han havde rådighed over en privat VW Lupo, som dækkede familiens beskedne private kørselsbehov, da både han og ægtefællen cyklede eller tog toget til arbejde.
• Den fremlagte kørselsregnskab for 2005-2007 og en fraskrivelseserklæring afkræftede formodningen om privat rådighed.
• Parkering af firmabilen ved privatboligen skyldtes praktiske omstændigheder, herunder begrænsede parkeringsmuligheder ved kontoret og risiko for hærværk.
• Han anvendte ikke selskabets bil til befordring mellem privatadresse og kontor.
• Eventuel kørsel hjem-arbejde var omfattet af 60-dages-reglen i Ligningsloven § 9b.
• Klageren henviste til flere Landsskatteretskendelser, der støttede, at formodningsreglen kan afkræftes under konkrete omstændigheder, selv uden perfekt kørselsregnskab eller ved parkering på privatadresse.
• Klageren gjorde desuden gældende, at SKAT's afgørelse var ugyldig på grund af manglende saglig sagsbehandling og utilstrækkelig aktindsigt, og henviste til en mulig personlig baggrund for sagens opstart.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. Statsskatteloven § 4, Statsskatteloven § 5 og Statsskatteloven § 6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse, fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. For hovedaktionærer, der modtager udbytte i form af fri bil, medregnes værdien af godet i den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 9 og Aktieavancebeskatningsloven § 4.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver at afkræfte formodningen om, at bilerne har stået til rådighed for privat kørsel. Beskatningen af fri bil er baseret på rådighed, uafhængigt af den faktiske private brug.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• De omhandlede biler (BMW 528i og BMW 530i aut.) var anskaffet til erhvervsmæssig brug i klagerens virksomhed.
• Klageren havde ført kørselsregnskab, og der forelå en fraskrivelseserklæring.
• Bilerne havde stået på klagerens privatadresse af særlige, praktiske grunde.
• Der var ikke observeret privat kørsel.
• Klageren havde en privat bil (VW Lupo) til sin private kørsel.
• I det omfang der var kørt hjem-arbejde i de omhandlede biler, måtte denne kørsel anses for omfattet af 60-dages-reglen, jf. Ligningsloven § 9b.

Landsskatteretten fandt herefter, at klageren havde godtgjort, at de omhandlede biler ikke havde stået til rådighed for klageren til privat kørsel. Den foretagne beskatning af værdi af fri bil blev derfor ophævet. Skatteankenævnets afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.