Landsskatteretten tillader omvalg til kapitalafkastordning efter ændret skatteansættelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om at anvende kapitalafkastordningen for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, efter at SKAT havde foretaget en ændring af klagerens indkomstopgørelse. Klageren havde oprindeligt selvangivet underskud af virksomhed for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 med henholdsvis 162.924 kr., 466.288 kr. og 526.390 kr., samt renteudgifter. Efter en ekstraordinær genoptagelse, foranlediget af en arvesag og anerkendelse af et gavebrev fra 2004, ændrede SKAT klagerens indkomstopgørelse markant. Virksomhedsoverskuddet blev nu ansat til henholdsvis 833.055 kr., 1.010.980 kr. og 728.060 kr., og renteudgifterne til henholdsvis 791.052 kr., 1.055.788 kr. og 956.642 kr. for de samme år. Denne ændring betød, at klagerens indkomst nu var positiv og lå over grænsen for topskat, samtidig med at der var store renteudgifter.

SKAT afviste anmodningen om omvalg til kapitalafkastordningen med henvisning til, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 30 ikke var opfyldt. SKAT mente, at den foretagne ansættelsesændring ikke havde medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser vedrørende den selvangivne indkomst, og at ændringen ikke relaterede sig til det valg, som den skattepligtige ønskede ændret. SKAT henviste til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.14.2, og SKM2004.349LR.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at ansættelsesændringerne var en direkte følge af arvesagen, og at klageren opfyldte alle betingelser for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Det blev fremhævet, at det ikke er en betingelse, at indkomstændringen er sket på SKATs initiativ, og at Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 ikke kunne anvendes grundet udløbet frist. Kapitalafkastet blev opgjort til henholdsvis 1.130.783 kr., 1.333.035 kr. og 1.420.940 kr. for de tre år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte klagerens anmodning om anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Retten fandt, at alle betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1 var opfyldt. Bestemmelsen giver mulighed for omvalg af selvangivne oplysninger, hvis skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens indkomst oprindeligt var beskattet efter de almindelige skatteregler for personer, uden valg om anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Efter SKATs ændring af indkomsten, hvor virksomhedens resultat blev positivt og over topskattegrænsen, og der var store renteudgifter, ville anvendelse af kapitalafkastordningen give klageren mulighed for at beregne et betydeligt kapitalafkast. Dette kapitalafkast beskattes som kapitalindkomst, hvori virksomhedens renteudgifter kan modregnes, hvilket minimerer beskatningen af personlig indkomst og undgår topskat.

Retten konkluderede, at den ændrede indkomstansættelse havde en klar betydning for det oprindelige valg (eller mangel på valg) af beskatningsform, og at de skattemæssige konsekvenser var utilsigtede i den forstand, at en mere fordelagtig beskatningsform nu var relevant. Der var ingen indikation af strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse, og ingen materielle regler i anden lovgivning forhindrede omvalget.