Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver - Privat benyttelse

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver og eneste ansatte i et selskab, skulle beskattes af værdien af fri firmabil for indkomstårene 2008 og 2009. Selskabet havde købt en varebil i april 2008, som tidligere havde været leaset siden 2003. Bilen var registreret til gods samt privat/erhvervsmæssig anvendelse, og der var ikke indberettet beskatning af fri bil eller ført kørselsregnskab.

Klageren oplyste, at han var den eneste med rådighed over bilen, og at den udelukkende blev brugt til firmarelaterede opgaver. Han hævdede, at eventuelle private svinkeærinder var inden for bagatelgrænsen, og at han havde en privat bil til rådighed. Klageren mente desuden, at SKAT havde forsømt sin oplysningspligt vedrørende reglerne om fri bil, da han ikke var blevet informeret om disse regler af hverken bank, revisor eller SKAT.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. SKATs begrundelse var, at klageren som hovedanpartshaver havde væsentlig indflydelse på bilens anvendelse, og at bilens registrering til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse indikerede privat brug. SKAT henviste til praksis, hvorefter der er en formodning for privat anvendelse, når en firmabil holder ved hjemmet uden for arbejdstid, og at klageren som hovedanpartshaver skulle sandsynliggøre det modsatte. Tilstedeværelsen af en anden privat bil i husstanden blev ikke anset for tilstrækkelig sandsynliggørelse. SKAT understregede, at beskatning af fri bil sker uafhængigt af den faktiske private kørsels omfang, og at der ikke er en bagatelgrænse.

SKAT beregnede den skattepligtige værdi af fri bil baseret på en minimumsværdi på 160.000 kr., da bilen var købt mere end tre år efter første indregistrering. Beregningen var som følger:

SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 4 og domme som TfS 2000, 622 og TfS 2000, 494 samt SKM 2002,369 LSR.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at han ikke skulle beskattes af fri bil, da bilen var essentiel for selskabets drift, som i øvrigt havde et stort underskud, og klageren aldrig havde fået løn. Han følte sig vildledt af SKAT, da han ikke var blevet informeret om reglerne for fri bil, hverken ved leasingaftalens indgåelse i 2003 eller ved selskabets køb af bilen i 2008. Han mente, at SKAT havde sammenblandet reglerne for gule plader med beskatning af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri firmabil for indkomstårene 2008 og 2009. Retten fandt, at klageren som hovedanpartshaver havde haft firmabilen stillet til rådighed for privat benyttelse.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Firmabilen blev købt af selskabet, hvor klageren var hovedanpartshaver og eneste ansatte.
• Bilen var registreret til både privat og erhvervsmæssig anvendelse.
• Firmabilen holdt parkeret ved klagerens private bopælsadresse uden for virksomhedens normale åbningstider.
• Klageren havde selv oplyst, at han i forbindelse med vareudbringning havde overnattet i sit sommerhus med firmabilen.

Retten bemærkede, at der gælder en formodning for privat rådighed for hovedanpartshavere, især når bilen holder ved hjemmet uden for arbejdstid, og at denne formodning skal afkræftes af klageren. Der gælder ingen bagatelgrænse for privat kørsel i ikke-specialindrettede firmabiler, og beskatning sker uafhængigt af, om bilen anses for essentiel for virksomhedens drift. SKAT havde derfor med rette forhøjet klagerens indkomst.