Afvisning af klage over skatteansættelse og momstilsvar for ophørt selskab - manglende klageberettigelse

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren, der var tidligere direktør og direkte ejer af det nu ophørte selskab [virksomhed1], var berettiget til at klage over SKATs afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2005 og 2006.

SKATs afgørelse

SKAT havde anset selskabet for hjemmehørende i Danmark i skatte-, afgifts- og arbejdsgivermæssig henseende. Dette blev begrundet med, at selskabet var et "postkassefirma" ledet fra Danmark af klageren, og at ledelsens sæde var i Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 6. Selskabets økonomiske virksomhed og leveringssted for ydelser blev også anset for at være i Danmark, jf. Momsloven § 15, stk. 1.

SKAT foretog skønsmæssige ansættelser af selskabets skattepligtige indkomst, moms og A-skat/AM-bidrag, da der ikke var ført bogføring eller udarbejdet regnskaber. Overskuddet blev opgjort på baggrund af fakturaer fundet hos selskaber, som [virksomhed1] havde udlejet arbejdskraft til. Overskuddet var skattepligtigt efter Selskabsskatteloven § 8 og Statsskatteloven § 4. Momstilsvaret blev ansat i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 33. A-skat og AM-bidrag blev ansat i henhold til Kildeskatteloven § 46 og den dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 9, idet der ikke var dokumentation for indeholdelse og afregning. Da selskabet var ophørt, blev selskabets overskud, momsbeløb og ikke-angivne A-skatter/AM-bidrag anset for udloddet til klageren personligt, jf. Ligningsloven § 16a og Selskabsskatteloven § 16a.

SKAT bemærkede, at de almindelige ansættelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 31 var overskredet, men at ændringerne alligevel kunne gennemføres, da klageren eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 3.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren var klageberettiget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 40. Det blev anført, at SKATs afgørelser vedrørende selskabet havde direkte konsekvenser og afsmitning for klageren personligt, idet hans indkomst var forhøjet med tilsvarende beløb. Klageren var sigtet for groft skatte- og momssvig, og afgørelserne ville have direkte retskraft i forhold til ham, herunder risiko for tiltale, tillægsbøde og erstatningsansvar efter Opkrævningsloven § 11, stk. 2. Det blev desuden anført, at klagerens personlige ansættelse var en nullitet grundet overskridelse af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 3, hvilket betød, at han kun kunne anfægte det materielle grundlag via selskabets sag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagen.

• Retten fandt, at klageren ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen vedrørende selskabet, som var ophørt den 1. januar 2009.
• Klagerens interesse blev anset for afledt og indirekte, jf. Skatteforvaltningsloven § 40, stk. 1.
• Landsskatteretten henviste til, at klagerens interesse kunne varetages ved indsigelser vedrørende hans personlige skatteansættelse, og at han ved behandlingen af eventuelt hæftelses- og strafansvar havde mulighed for at fremkomme med indsigelser mod SKATs afgørelse vedrørende selskabets indkomst- og momsansættelse.
• Der blev henvist til Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003, side 345 ff. samt ØLD af 6/2 2008 (SKM2008.166.ØLR) og SKM2007.289.LSR.
• Retten bemærkede, at afvisningen ikke indebar en stillingtagen til afgørelsens retskraft.