Skønsmæssig forhøjelse af indkomst for pizzeria og minimarked nedsat

Sagen vedrørte en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen i klagerens pizzeria og minimarked for indkomståret 2007. Klageren drev de to virksomheder fra samme lokaler og betragtede dem som én samlet virksomhed, mens SKAT anså dem for to separate enheder.

SKAT havde tilsidesat virksomhedernes regnskabsgrundlag på grund af flere mangler, herunder:

• Manglende z-boner for både pizzeriaet (96 stk.) og købmandsforretningen (7 stk.).
• Hyppige tryk på "nul salg" eller "slet alt" på kasseapparatet, som åbner kassen uden at registrere et salg.
• Manglende afstemning af dankortbetalinger med kontoudtog.
• Manglende daglig kasseafstemning.
• Et beregnet negativt privatforbrug på -55.970 kr. for husstanden.

SKAT havde oprindeligt beregnet den udeholdte omsætning ud fra en gennemsnitsberegning baseret på de manglende z-boner, hvilket førte til en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på 534.160 kr.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at afgørelsen skulle ophæves, og subsidiært, at indkomsten skulle fastsættes til et lavere beløb. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs afgørelse var ulovhjemlet og ugyldig, og at privatforbrugsberegningen var fejlbehæftet, da den manglede primotal, virksomhedens egenkapital og indeholdt dobbelte regnskabstal for benzin.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette skyldtes manglende effektive, daglige kasseafstemninger og generel manglende opfyldelse af regnskabskravene, som fastsat i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten var dog betænkelig ved SKATs oprindelige beregning af den skønsmæssige forhøjelse, som var baseret på en gennemsnitsberegning af manglende z-boner. Dette skyldtes flere uoverensstemmelser og usikkerheder, herunder at nogle af de angiveligt manglende z-boner faktisk var til stede i materialet, og at der var bogført omsætning hver dag, selv i perioder med manglende z-boner.

I stedet valgte Landsskatteretten at tage udgangspunkt i SKATs beregning af klagerens privatforbrug, som var opgjort til -55.970 kr. for indkomståret 2007. Landsskatteretten tiltrådte SKATs privatforbrugsberegning, da klageren ikke havde fremlagt alternative beregninger eller dokumentation for primotal eller virksomhedens egenkapital.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige årlige forbrug for en enlig person under 60 år uden børn i 2007 (190.267 kr.), fastsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse således:

• Gennemsnitligt privatforbrug: 190.267 kr.
• Negativt privatforbrug: 55.970 kr.
• Samlet forhøjelse: 190.267 kr. + 55.970 kr. = 246.237 kr.
• Heraf moms: 49.247 kr.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs oprindelige forhøjelse på 534.160 kr. med 337.170 kr. til 196.990 kr.