Selskab hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger til vognmand

Sagen omhandlede et selskabs hæftelsesansvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i relation til udbetalinger af vederlag til en vognmand, der havde faktureret selskabet som selvstændigt erhvervsdrivende. SKAT havde anset selskabet for at hæfte for henholdsvis 54.076 kr. i A-skat og 11.469 kr. i arbejdsmarkedsbidrag for indkomstår 2008, og 59.284 kr. i A-skat og 12.574 kr. i arbejdsmarkedsbidrag for indkomstår 2009.

Selskabet, der var stiftet i 2008 og drev flytteforretning samt aviskørsel, kom under SKATs kontrol i september 2009. Under en uanmeldt kontrolaktion af avisdistributører blev det opdaget, at en af selskabets chauffører, [person3], fik udbetalt sin løn på 120 kr. i timen uden skattetræk, idet han udskrev fakturaer med eget CVR-nummer. [person3] oplyste, at han var løst tilknyttet og havde andet arbejde, men selskabets direktør oplyste, at [person3] kørte i en af virksomhedens varebiler, ikke havde andre hvervgivere, og havde kørt for virksomheden i flere år. Der var ingen oplysninger om, at [person3] havde afholdt udgifter i forbindelse med arbejdet, og han ejede ikke selv en varebil.

[person3] havde typisk faktureret selskabet (og tidligere den personligt drevne virksomhed) en gang om måneden med fortløbende fakturanumre. Bruttobeløbene faktureret var:

To fakturaer fra 2007 var udskrevet af virksomheden som vognmandsafregninger og inkluderede afregning for dieselforbrug, hvilket ikke var tilfældet for de øvrige fakturaer. Der var ikke angivet moms af afregningerne for 2006 og første halvår af 2007. Selskabets øvrige ansatte fik samme timebetaling som [person3] og var ansat som lønmodtagere.

En underleverandøraftale mellem virksomheden og [person3] fra oktober 2007 specificerede krav om kørsel, ansvar for levering og skader, forsikring, og at ture ikke kunne overdrages eller ændres uden virksomhedens godkendelse. Aftalen inkluderede også brug af virksomhedens tankkort, hvor dieselkøb skulle modregnes i afregningen, hvilket dog kun skete to gange.

SKATs begrundelse

SKAT lagde vægt på, at selskabet stillede varebil til rådighed og afholdt alle udgifter, at [person3] primært havde selskabet som hvervgiver, og at han arbejdede på samme vilkår som selskabets øvrige ansatte. SKAT fandt det usædvanligt, at en selvstændig vognmand fik dieselkøb refunderet, og at timebetalingen var lav selv for en lønmodtager. Virksomheden bar ansvar og risiko for arbejdets udførelse, og der var ingen ændringer i [person3]s vilkår ved omdannelsen til anpartsselskab. SKAT anså underleverandøraftalen for en formalitet uden realitet.

Klagerens argumenter

Selskabet påstod, at det ikke skulle hæfte, da det ikke havde handlet forsømmeligt, men var blevet ført bag lyset af [person3], som bevidst havde unddraget skat og moms. Selskabet havde ikke kendskab til [person3]s manglende regnskab og momsangivelse og havde ingen økonomisk eller administrativ gevinst ved at have ham som underleverandør frem for ansat. Revisoren havde heller ikke advaret selskabet. Selskabet argumenterede, at det havde betalt fulde fakturabeløb inkl. moms og ville lide et stort tab ved at skulle afholde udgiften igen. Selskabet mente, at forsømmelighed ikke kunne begrundes i manglende kendskab til specifikke skatteregler, da den gængse opfattelse var, at et CVR-nummer definerede en selvstændig. Selskabet fremhævede, at [person3] havde givet udtryk for at have andre kunder og kørte på opgavebasis uden ansættelseskontrakt, men under en underleverandørkontrakt, der specificerede visse risici for [person3], såsom transportskader og fejlleverancer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009, hvorefter selskabet blev anset for at hæfte for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger til en vognmand.

Retten fandt, at selskabet var indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende udbetalingerne til vognmanden, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 8 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Selskabets øvrige ansatte havde tilsvarende lønforhold og arbejdsvilkår som vognmanden.
• Selskabet havde, bortset fra en kortere periode, stillet varebil til rådighed for vognmanden.
• Selskabet havde finansieret brændstof vedrørende vognmandens kørsel.
• Der var med undtagelse af en enkelt måned udbetalt et månedligt vederlag til vognmanden, hvilket havde karakter af en løbende arbejdsydelse.
• Selskabet havde i det væsentlige været vognmandens eneste hvervgiver.

Retten vurderede, at der ikke forelå en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar efter Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2. Der var ikke fremlagt oplysninger, der kunne fritage selskabet for ansvar. Vurderingen af, om der var tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, blev foretaget på baggrund af kriterierne angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.