Momspligt ved skrotning af biler - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt et selskab anses for at have leveret en momspligtig skrotningsydelse til ejerne af de indleverede biler i perioden 1. april 2007 til 31. marts 2010. Selskabet er momsregistreret under branchen "engroshandel med affaldsprodukter" og har indtægter fra autoreparationsværksted samt fra biler modtaget med henblik på både skrot og videresalg.

Sagens fakta

Selskabet modtager primært biler fra privatpersoner og forsikringsselskaber. Ved modtagelse fra private udfærdiges en slutseddel, men bilejeren underskriver ikke en skrotningsattest ved aflevering. Selskabet udfærdiger og underskriver selv skrotningsattesten, når bilen skrottes, og modtager herefter skrotningsgodtgørelse fra Miljøstyrelsen. Selskabet betaler mellem 500 kr. og 30.000 kr. for biler, der efterfølgende skrottes, hvoraf knap halvdelen erhverves til en pris under skrotningsgodtgørelsen på 1.750 kr.

SKATs opgørelse viste følgende fordelinger:

Og fordelingen mellem skrottede og solgte biler:

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 91.328 kr. SKAT argumenterede for, at når en bil er "udtjent" ved indlevering, er den affald, og både den tidligere ejer og selskabet er forpligtet til at sikre miljøbehandling i henhold til bilskrotningsbekendtgørelsen. Selskabet kan derfor ikke anses som ejer i henhold til Momsloven § 4, stk. 1, da det ikke overtager retten til at råde over køretøjet frit. SKAT henviste til SKM2006.751.SKAT, som fastslår, at en autoophugger ikke kan træffe beslutning om bilens skæbne, hvis den er udtjent ved indlevering. Momsgrundlaget for affaldshåndteringsydelsen blev fastsat som gennemsnittet af forskellen mellem skrotningsgodtgørelsen (1.750 kr.) og udbetalingen til bilejeren i de tilfælde, hvor betalingen var mindre end godtgørelsen, jf. SKM2008.519.LSR.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet påstod, at miljøbehandling af biler ikke er en momspligtig transaktion. De argumenterede for, at de køber biler, ikke affald, og først efterfølgende vurderer, hvad der skal ske med bilen (videresalg, reparation eller ophug). Når selskabet har købt og betalt bilen, er det selskabets ejendom, og den efterfølgende miljøbehandling er en intern ydelse, der ikke er momspligtig. Selskabet henviste til en tidligere sag med SKAT i 2005, hvor de fik medhold i, at affaldshåndteringen var en intern ydelse, og fik moms tilbagebetalt. De mente, at dette var SKATs accept af deres praksis. De henviste også til SKM2006.751.SKAT og fremhævede, at de køber biler, hvor der er en rimelig chance for at anvende bilen til andet brug end ophug, og at dette først vurderes af "uddannet personale" på værkstedet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabets virksomhed hovedsageligt var tilrettelagt med henblik på reparation af biler samt modtagelse af biler til affaldsbehandling, og kun i mindre omfang med henblik på videresalg af biler. Det blev endvidere fastslået, at de biler, der faktisk blev skrottet, oprindeligt var indleveret med henblik herpå og ikke var indkøbt til andre formål, herunder videresalg. Dette blev understøttet af priserne betalt for køretøjerne.

Landsskatteretten fandt, at selskabet derved havde været forpligtet til at foretage miljøbehandling af de pågældende biler, jf. Bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006 § 9. Som følge heraf blev det konkluderet, at selskabet i forbindelse med affaldsbehandlingen af bilerne havde leveret en ydelse mod vederlag til den, der havde indleveret en bil til miljøbehandling, jf. Momsloven § 4. Der blev i den forbindelse henvist til Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, offentliggjort i SKM2010.368.VLR.

Den omstændighed, at der var udarbejdet en købekontrakt, og at virksomheden efterfølgende selv havde underskrevet en skrotningsattest og modtaget skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordningen for Biler, kunne ikke føre til et andet resultat i momsmæssig henseende.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.