Afvisning af genoptagelse grundet manglende nye oplysninger og særlige omstændigheder

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af en sag, der tidligere blev afvist af Landsskatteretten den 21. december 2010. Den oprindelige afvisning skyldtes fristoverskridelse, idet Landsskatteretten fandt, at Forvaltningsloven § 20, stk. 3 ikke hjemler suspension af klagefristen i Landsskatteretten.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at Forvaltningsloven § 20, stk. 3 finder anvendelse for alle dele af den offentlige forvaltning, herunder Landsskatteretten. Det blev fremført, at hverken lovens ordlyd, forarbejder, Justitsministeriets vejledning, offentliggjort praksis eller litteratur begrænser bestemmelsens anvendelse til kun at gælde for første instansmyndigheder. Klageren henviste til en dom fra Vestre Landsret, offentliggjort i SKM2001.62, som angiveligt tilkendegav, at Forvaltningsloven § 20, stk. 3 fandt anvendelse, selvom scenariet ikke var som beskrevet i Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 og 2. Klageren mente desuden, at det ikke kunne tillægges betydning, at SKATs processuelle regler anfører, at Forvaltningsloven § 20, stk. 3 alene finder anvendelse i første instanssager.

Derudover påberåbte klageren særlige omstændigheder, der burde begrunde, at Landsskatteretten så bort fra fristoverskridelsen. Disse omstændigheder inkluderede en lang sagsbehandlingstid på ca. 4 år hos skatteankenævnet for klagerens anmodning om genoptagelse, samt en forventning om, at Forvaltningsloven § 20, stk. 3 fandt anvendelse. Klageren mente, at myndigheden burde have vejledt herom, hvis de mente, at bestemmelsen ikke fandt anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Afgørelsen er truffet med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og 2.

Retten lagde vægt på følgende:

• Der er ikke forelagt nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og som kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen.
• Der er ikke fremført retlige argumenter, der kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, såfremt de var blevet fremsat tidligere.
• Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse af sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.