Skattepligt af rejse til Tyskland anset som bestyrelseshonorar

Sagen omhandlede, hvorvidt en rejse til Tyskland, afholdt af selskabet G1 A/S for klageren, der var selskabets hovedaktionær, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem, samt selskabets bestyrelsesformand, skulle anses for skattepligtig indkomst for klageren.

Sagens baggrund

Selskabet G1 A/S beskæftiger sig med markedsføring af websites vedrørende internetbaserede gamblingprodukter. I januar 2009 afholdt selskabet udgifter på i alt 25.040 kr. til en rejse til Tyskland, som på regnskabsbilaget var anført som en "bestyrelsestur". Klageren og selskabets bestyrelsesformand deltog i turen, der strakte sig fra torsdag eftermiddag til tirsdag morgen. Det tredje bestyrelsesmedlem deltog ikke.

Udgifterne til rejsen fordelte sig som følger:

SKAT fastsatte klagerens andel af udgifterne til 50 % eller 12.520 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 12.520 kr., idet værdien af rejsen blev anset for bestyrelseshonorar eller yderligere løn. SKAT argumenterede, at udgifterne ikke var ordinære udgifter til et bestyrelsesmøde, da ikke hele bestyrelsen deltog, og der ikke forelå mødereferater. SKAT fandt ingen egentlig forretningsmæssig begrundelse for rejsen, da selskabet beskæftiger sig med internetsider, og rejsen var af generel karakter uden et fastlagt erhvervsmæssigt program. Inspirationsture med besøg/spil på kasinoer blev ikke anset for at have en direkte forbindelse til markedsføring af internetsider, jf. SKM2009.753.BR og SKM2002.534.VLR. Rejsen blev anset for at tilfredsstille bestyrelsesmedlemmernes private behov og dermed som en alternativ form for aflønning, skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 43, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse af den personlige indkomst. Det blev anført, at det er væsentligt for selskabets erhvervsmæssige drift at være ajourført med nyheder og udviklingstendenser inden for internetbaserede kasinospil. Besøg på kasinoer blev anset for erhvervsmæssigt relevant, da det giver viden, der kan føre til konkrete forretningsmæssige dispositioner, jf. TfS 1994.811H. Det blev fremhævet, at en inspirationstur med klart forretningsmæssigt formål blev godkendt i UfR 1979.413, og at rejsen ikke indeholdt et uvæsentligt turistmæssigt islæt. Fraværet af mødereferater blev ikke tillagt betydning, da der var tale om erfaringsudveksling og sparring mellem den daglige ledelse og bestyrelsesformanden. Det blev også anført, at en rejse til udlandet ikke i sig selv kan tillægges særskilt betydning, jf. EF domstolens præjudicielle dom af 28. oktober 1999. Klageren mente, at rejsen havde en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse og ikke var af privat karakter eller honorering for bestyrelsesarbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at anse værdien af rejsen til Tyskland for skattepligtig indkomst for klageren. Retten fandt ikke, at der var godtgjort den fornødne sammenhæng mellem rejseudgiften og selskabets indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Rejsen var af generel karakter.
• Rejsen havde et ikke uvæsentligt turistmæssigt islæt.

Bestyrelsesmedlemmer, der modtager en rejse, som ikke er forretningsmæssig i skattemæssig henseende, skal beskattes heraf med udgangspunkt i rejsens markedsværdi, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3. Klagerens andel af den afholdte rejseudgift, som SKAT havde fastsat til 50 % af den samlede udgift, blev anset som yderligere løn, der er skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4.