Manglende selvangivelse af bonus: Ekstraordinær skatteansættelse og arbejdsmarkedsbidrag

Sagen omhandler en klagers beskatning af ikke selvangiven bonusindkomst fra [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2001, 2002, 2004, 2005, 2006 og 2007. Bonusbeløbene, udbetalt i USD fra et selskab på Bahamas, var ikke medregnet i klagerens selvangivelser. Sagen opstod som følge af en arbejdsgiverkontrol hos [virksomhed1] A/S.

Klageren anførte, at hun troede, at arbejdsgiveren foretog indberetning af bonusbeløbene til SKAT, og at der blev svaret skat af beløbene på samme måde som ved sædvanlig løn. Hun hævdede ikke at have modtaget e-mails fra arbejdsgiveren, der informerede om, at der ikke blev indeholdt skat af bonusbeløbene, og at disse skulle selvangives. Klageren mente derfor ikke at have handlet groft uagtsomt, hvilket ville forhindre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Skatteankenævnets vurdering

Skatteankenævnet fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt. Nævnet lagde vægt på bonusbeløbenes størrelse og på, at [virksomhed1] havde orienteret medarbejderne om, at der ikke var indeholdt skat og social security af bonusbeløbene, samt at indtægterne skulle påføres selvangivelsen under "Other Personal Income". Selvom klageren bestred at have modtaget alle e-mails, mente nævnet, at det måtte formodes, at alle bonusmodtagere var orienteret. Derudover havde klageren pligt til at selvangive indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 1, uanset troen på indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Nævnet konkluderede, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Nævnet fastslog endvidere, at bonusbeløbene var at anse som A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, da de var udbetalt som led i klagerens ansættelsesforhold hos det danske [virksomhed1] selskab, uanset udbetalingskanalen via Bahamas. Beløbene var derfor bidragspligtige i henhold til Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 8, stk. 1, litra a, både før og efter 1. juli 2004.

Bonusbeløb og skatteår

De ikke-selvangivne bonusbeløb var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2001, 2002, 2004, 2005, 2006 og 2007 vedrørende beskatning af ikke selvangiven bonus fra [virksomhed1] A/S. Dog blev afgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2001 og 2002 ændret.

Landsskatteretten fandt, at:

• De udbetalte bonusbeløb var skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4 c og bidragspligtige i henhold til Arbejdsmarkedsfondsloven § 7.
• Bonus var modtaget som led i klagerens ansættelse hos det danske [virksomhed1] A/S og skulle derfor anses for A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43. Det forhold, at beløbene blev udbetalt via et selskab på Bahamas, ændrede ikke ved dette.
• Klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de modtagne bonusbeløb. Dette opfyldte betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket berettigede SKAT til at ændre skatteansættelsen for de påklagede indkomstår (2001, 2002, 2004-2007).
• Bonusbeløbene var bidragspligtige både før og efter 1. juli 2004, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 8, stk. 1, litra a.

Arbejdsmarkedsbidrag for 2001 og 2002

Landsskatteretten fastslog, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2001 og 2002. Dette skyldtes, at før lov nr. 410 af 2. juni 2003, henviste den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2 ikke til Skattestyrelsesloven § 35 (nu Skatteforvaltningsloven § 27), men alene til Skattestyrelsesloven § 34 (nu Skatteforvaltningsloven § 26). Dette indebar, at der før nævnte lovændring ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, men kun til ordinær genoptagelse.