Afgørelse om fuld skattepligt, befordringsfradrag og ægtefællefradrag

Sagen omhandler en polsk statsborgers skattemæssige status i Danmark, herunder spørgsmål om fuld skattepligt, befordringsfradrag for kørsel mellem Danmark og Polen, samt ægtefællefradrag. Klageren, der er tilmeldt folkeregisteret i Danmark, har samtidig bevaret bopæl i Polen, hvor hans ægtefælle og barn bor. Han har arbejdet i Danmark siden juli 2007.

SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 15. december 2008, idet han havde bopæl og ophold her, og midtpunktet for hans livsinteresser blev anset for at være i Danmark. Dette medførte dobbeltdomicil, som skulle afgøres efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen. For indkomståret 2008 godkendte SKAT et befordringsfradrag på 22.619 kr., svarende til ca. én rejse om måneden, men afviste yderligere fradrag uden dokumentation. For 2009 blev befordringsfradraget nedsat til 0 kr., da udgifterne blev anset for private. SKAT afviste også ægtefællefradrag for 2009, da dette kun gjaldt for begrænset skattepligtige.

Klageren påstod, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og at han var berettiget til et højere befordringsfradrag (to rejser om måneden) samt ægtefællefradrag. Han henviste til en brochure fra SKAT, der angiveligt tillod fradrag for to rejser uden dokumentation, og mente, at der var sket fejl i sagsbehandlingen vedrørende hans ansættelseskontrakter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende klagerens fulde skattepligt til Danmark fra den 15. december 2008. Retten fandt, at klageren havde taget ophold i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1, med henvisning til karakteren og omfanget af hans ophold samt rådighed over helårsbolig i Danmark. Selvom klageren bevarede bopæl i Polen, blev Danmark anset for domicilland i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen, da midtpunktet for hans livsinteresser lå her.

Befordringsfradrag

Vedrørende befordringsfradrag stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse for indkomståret 2008. Retten henviste til Ligningsloven § 9 C og praksis, herunder SKM 2004.162 HR, der fastslår, at ved usædvanligt lange transportveje skal befordring dokumenteres eller sandsynliggøres. Da klagerens sædvanlige bopæl i relation til Ligningsloven § 9 C blev anset for at være i Polen, og den påståede kørsel ikke var dokumenteret, blev der ikke godkendt yderligere fradrag ud over de allerede godkendte 22.619 kr. for 2008.

For indkomståret 2009 overlod Landsskatteretten det til SKAT i henhold til Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2 at opgøre befordringsfradraget, i det omfang klageren kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at kørsel havde fundet sted.

Ægtefællefradrag

Landsskatteretten stadfæstede også SKATs afgørelse om ægtefællefradrag for indkomståret 2009. Retten henviste til den dagældende bestemmelse i Ligningsloven § 9 F, som fastslog, at ægtefællefradrag alene kunne foretages af personer, der var skattepligtige efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 (begrænset skattepligtige). Da klageren blev anset for fuldt skattepligtig, var der ikke grundlag for at godkende ægtefællefradraget.