Maskeret udlodning: Konsulenthonorarer, vinduer og gulve

Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver for maskeret udlodning i form af konsulenthonorarer og afholdte udgifter til vinduer og gulve, som selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS havde betalt til klagerens personligt ejede virksomhed, [virksomhed3], eller til tredjemand.

Sagens baggrund

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS, som ejede [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Klagerens ægtefælle var direktør i selskaberne. Klageren havde desuden en personligt ejet virksomhed, [virksomhed3].

Konsulenthonorarer

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS havde betalt betydelige konsulenthonorarer til [virksomhed3] i 2006 og 2007. Klagerens ægtefælle oplyste, at klageren ikke havde udført arbejde for selskaberne, men at han selv havde udført arbejdet og faktureret via klagerens momsnummer på grund af en konkurrenceklausul. Der var ingen underliggende aftale om arbejdet, og faktureringen var baseret på profitten i [virksomhed1] ApS. En del af de fakturerede beløb var ikke indtægtsført i [virksomhed3]'s regnskab. Skatteankenævnet anså beløbene for maskeret udlodning til klageren, da det ikke var dokumenteret, at ydelserne var afholdt i selskabernes interesse, og [virksomhed3] ikke blev anset for rette indkomstmodtager i henhold til Statsskatteloven § 4.

Vinduer og gulve

[virksomhed1] ApS havde afholdt udgifter til vinduer og gulve, som var bogført på selskabets erhvervsejendom, men leveret til private adresser. For vinduernes vedkommende var de leveret til en kollega af klagerens ægtefælle, [person2]. Der var skiftende forklaringer på forløbet, herunder at det var en fejlagtig bogføring, en vennetjeneste, og at der skulle have været en viderefakturering, som først skete efter SKATs revision. For gulvenes vedkommende var de leveret til en anden adresse end selskabets ejendom og angiveligt videresolgt til en privatperson, som nægtede at betale på grund af mangler. Skatteankenævnet anså disse udgifter for maskeret udlodning til klageren, da de ikke var afholdt i selskabets interesse, men i klagerens private interesse, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at overskud af virksomhed skulle ansættes i overensstemmelse med det selvangivne, og at de maskerede udlodninger skulle bortfalde. Det blev anført, at [virksomhed3] var en legitim virksomhed, og at ægtefællens deltagelse ikke ændrede indkomstens karakter. Forskellen mellem fakturerede og indtægtsførte honorarer skyldtes, at klageren ikke var bekendt med alle faktureringer og straks berigtigede fejlen ved at tilbagebetale beløb til selskaberne. Vedrørende vinduer og gulve blev det anført, at der var tale om normale driftsmæssige dispositioner og salg til tredjemand, hvor klageren ikke havde kendskab til eller indflydelse på aftalerne. En eventuel begunstigelse af køberne hidrørte fra selskabet og ikke fra klageren. Repræsentanten henviste til landsretsdomme (SKM 2008.619 ØLD, SKM 2009.262 VLR) og argumenterede for, at udbyttebeskatning af en aktionær, der ikke har deltaget i dispositionerne og ikke har opnået økonomisk vinding, forudsætter passivitet fra aktionærens side, hvilket ikke var tilfældet her, da klageren ikke havde kendskab til forholdene og berigtigede dem.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatning af konsulenthonorarer som maskeret udlodning og nedsatte den maskerede udlodning vedrørende vinduer. Overskud af virksomhed blev stadfæstet til -1.271 kr. i 2006 og 0 kr. i 2007.

Konsulenthonorarer

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at hendes personligt ejede virksomhed, [virksomhed3], havde udført arbejde for de modtagne konsulenthonorarer fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Da den personlige virksomhed kun havde samhandel med klagerens selskaber, og der ikke var præsteret en modydelse, blev overskuddet i den personlige virksomhed med rette ansat til -1.271 kr. i 2006 og 0 kr. i 2007. Beløbene blev anset for maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, da der var tale om en vilkårlig indkomstoverførsel muliggjort af interessesammenfald. Det forhold, at klageren og ægtefællen efterfølgende i 2009 indbetalte beløb til selskaberne, ændrede ikke ved skattepligten.

Vinduer og gulve

Udgifterne til indkøb af gulvbrædder for 40.546 kr. og vinduer med et restbeløb på 42.752 kr. blev ikke anset for afholdt i [virksomhed1] ApS' interesse. Da salgssummerne hverken helt eller delvist var bogført i selskabet, men tilgået ægteparrets privatøkonomi, blev klageren skattepligtig af disse beløb som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Dog blev beløbet på 54.007 kr., som [person2] havde betalt for vinduerne, fratrukket den maskerede udlodning.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren som hovedanpartshaver havde overladt hele dispositionsretten i selskaberne til ægtefællen uden kontrol. Som følge heraf blev klageren skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, da midlerne, der var tilgået ægtefællen, ansås for at have passeret klagerens økonomi, jf. Vestre Landsrets dom af 9. september 2010, offentliggjort som SKM.2010.623.VLR.