Hjemvisning af arbejdsskadesag medfører genoptagelse af erstatningsudbetaling

En mand pådrog sig i 1994 en arbejdsskade, hvor en kniv skar nerve og sene over på hans højre 2. finger. Han fik oprindeligt tilkendt 5% i varigt mén. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 1994, at erhvervsevnen var nedsat med mindre end 15%, men satte revision på sagen. I 1996 blev erhvervsevnen vurderet nedsat med 15%, baseret på et dokumenteret indtægtstab i 1994 og 1995. Ankestyrelsen tiltrådte denne afgørelse, men bemærkede, at indtægterne i starten af 1996 var højere, og der blev sat ny revision på sagen.

I 1998 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at den løbende ydelse på 15% skulle ophøre, da erhvervsevnen nu var nedsat med mindre end 15%. Denne afgørelse blev hjemvist af Ankestyrelsen i september 1998, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Efter ny behandling fastholdt Arbejdsskadestyrelsen i april 1999, at erhvervsevnen var nedsat med mindre end 15%.

I november 1999 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at skadelidte var berettiget til løbende ydelse i perioden 1. august 1998 til og med 30. april 1999. Dette blev begrundet med, at en hjemvisning fra en overordnet myndighed annullerer den påklagede afgørelse. Forsikringsselskabet klagede over denne afgørelse og anførte, at en hjemvisning ikke automatisk berettiger til fortsat udbetaling af ydelsen, især da den endelige vurdering stadig viste et erhvervsevnetab under 15%.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidte var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne for perioden 1. august 1998 til og med 30. april 1999 i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 32.

Begrundelse for afgørelsen

• Ankestyrelsens hjemvisning af sagen den 30. september 1998 indebar en annullation af Arbejdsskadestyrelsens oprindelige afgørelse af 8. juli 1998 om standsning af ydelsen. Efter almindelige forvaltningsretlige principper medfører en annullation af en afgørelse om standsning af en løbende ydelse som hovedregel, at ydelsen skal fortsætte, medmindre ankeinstansen har tillagt afgørelsen en anden retsvirkning.
• Det er Arbejdsskadestyrelsens ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse om standsning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne.
• Den oprindelige afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen af 8. juli 1998 opfyldte ikke begrundelseskravet i forvaltningsloven, da det ikke fremgik, hvilke konkrete lønoplysninger der var lagt vægt på.
• Løbende ydelser tilkendes, når den erhvervsmæssige situation endnu ikke er afklaret, og ophør af ydelsen forudsætter en ny vurdering af, om forudsætningen for den midlertidige ydelse er bortfaldet.

På baggrund heraf tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 9. november 1999, hvilket betød, at den tidligere tilkendte ydelse på 15% i tab af erhvervsevne skulle fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen traf en ny, korrekt begrundet afgørelse den 19. april 1999 om standsning af ydelsen.