Energiklagenævnets afgørelse om klage over energimærkning - overskridelse af klagefrist

En klager indbragte en sag for Energiklagenævnet vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 14. juni 2012. Energistyrelsen havde afvist at realitetsbehandle klagerens indsigelse mod en energimærkningsrapport, da klagefristen var overskredet. Klageren overtog ejendommen den 23. juni 2010, og energimærket var udarbejdet den 3. februar 2010 af en personligt beskikket energikonsulent.

Baggrund for klagen

Klageren flyttede ind i ejendommen i september 2010 og konstaterede et stort varmeforbrug i vinteren 2010-2011. Dette førte til en termografering og kontrol af murene med borede huller og kamera i januar 2012, hvorved det blev konstateret, at ydervæggene ikke var hulmursisolerede, i modsætning til hvad der fremgik af energimærkningsrapporten. Klageren rettede henvendelse til Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), som afviste klagen med henvisning til, at den 1-årige klagefrist var udløbet.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen modtog klagerens ansøgning om dispensation fra klagefristen den 24. april 2012. Styrelsen afviste at dispensere, idet den fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Energistyrelsen henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 52, stk. 1, 1. pkt. og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 8, som fastslog, at klager over faglige forhold skulle behandles efter retningslinjer gældende ved indberetningstidspunktet, mens øvrige forhold skulle behandles efter den gældende bekendtgørelse. Klagefristen på 1 år fra indberetningstidspunktet (3. februar 2010) var fastsat i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1 (fra bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008). Klagen blev modtaget mere end 14 måneder efter fristens udløb.

Energistyrelsen bemærkede, at energikonsulenten sandsynligvis havde begået væsentlige fejl ved ikke at indhente et ejeroplysningsskema eller tilladelse til destruktive undersøgelser, hvilket er afgørende for en korrekt vurdering af ydermuren. På trods af den sandsynlige berettigelse af klagen, fandt Energistyrelsen ikke, at de anførte grunde (sen opdagelse af fejl, behov for fyringssæson og termografering) kunne føre til dispensation, især henset til klagefristens længde og den betydelige overskridelse.

Klagerens synspunkter

Klageren argumenterede for realitetsbehandling med følgende punkter:

• Ukendskab til klagefrist: Klagefristen fremgik ikke af energimærkningsrapporten, kun at mærkningen var gyldig i 5 år. Klageren mente, at relevante oplysninger, herunder klagefristen, burde fremgå direkte af rapporten.
• Manglende mulighed for tidligere klage: Klageren kunne først konstatere det høje varmeforbrug efter en fuld fyringssæson og måtte afvente passende vejrforhold for termografering.
• Sandsynligt medhold: Energistyrelsens egen vurdering af, at klageren sandsynligvis ville få medhold, burde føre til realitetsbehandling.

Energikonsulentens og EBAS's synspunkter

EBAS oplyste, at ejeroplysningsskemaet sandsynligvis ikke var udfyldt. De fastholdt, at energikonsulentens vurdering af hulmursisoleringen var korrekt baseret på observationer af løse flamingokugler i tagrummet. EBAS mente ikke, der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra klagefristen, og henviste til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 14. juni 2012, hvilket betød, at klagen over energimærkningen ikke blev realitetsbehandlet på grund af overskridelse af klagefristen.

Klagefrist og forældelse

Nævnet fastslog, at klagefristen på 1 år, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1, er en forældelsesfrist. Energimærket blev indberettet den 3. februar 2010, og klagefristen udløb derfor den 3. februar 2011. Klagen blev modtaget den 24. april 2012, hvilket var mere end 14 måneder efter fristens udløb.

Klagevejledning og forvaltningsret

Energiklagenævnet anerkendte, at det var uhensigtsmæssigt, at klagefristen ikke fremgik af energimærkningsrapporten. Nævnet understregede dog, at energimærkningsbekendtgørelsen ikke krævede dette, og at et energimærke ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Derfor var der ingen pligt til at give klagevejledning i henhold til Forvaltningsloven § 25, og en mangelfuld vejledning medførte ikke suspension af klagefristen. Nævnet bemærkede, at Energistyrelsen siden har ændret standardformularerne, så klagefristen nu fremgår.

Vurdering af særlige omstændigheder

Selvom en for sent indgivet klage i særlige tilfælde kan behandles (oprejsningsbevilling), fandt Energiklagenævnet ikke, at der forelå sådanne særlige forhold i denne sag. Nævnet lagde vægt på:

• Modstående interesser: Der forelå modstående interesser mellem klager og energikonsulenten.
• Betydelig fristoverskridelse: Klagen blev indgivet mere end 14 måneder efter klagefristens udløb, ca. 22 måneder efter klagerens overtagelse af ejendommen og ca. 19 måneder efter indflytning. Energikonsulenten havde derfor en berettiget forventning om, at der ikke ville blive klaget.
• Klagerens handlemuligheder: Klageren burde have rettet henvendelse til energikonsulenten tidligere, da der opstod mistanke om fejl. Nævnet bemærkede, at boreprøver kunne være foretaget uden at afvente termografering.

Energistyrelsens foreløbige vurdering

Nævnet overvejede, om Energistyrelsens udtalelse om, at der formentlig var en væsentlig mangel ved energimærket, skulle føre til et andet resultat. Energiklagenævnet fandt det uheldigt, at Energistyrelsen havde udtalt sig foreløbigt om sagens materielle del på et ufuldstændigt grundlag. På grund af den væsentlige overskridelse af klagefristen kunne denne udtalelse dog ikke føre til realitetsbehandling. Nævnet understregede, at et eventuelt erstatningsansvar mellem parterne er et civilretligt spørgsmål, der afgøres ved domstolene.

Afsluttende bemærkning

Energiklagenævnet bemærkede, at Energistyrelsen fortsat har mulighed for at udtage energimærkningen til teknisk revision i forbindelse med kvalitetssikring af energimærkningsordningen, uanset den overskredne klagefrist.

Afgørelse

Energistyrelsens afgørelse af 14. juni 2012 blev stadfæstet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.