Hjemvisning af sager om genoptagelse af erhvervssygdomme grundet ændringer i erhvervssygdomsfortegnelsen

Tre sager omhandlede genoptagelse af spørgsmål om anerkendelse af erhvervssygdomme, hvor Arbejdsskadestyrelsen tidligere havde afvist anerkendelse og efterfølgende afvist genoptagelse. Fælles for sagerne var, at borgerne anmodede om genoptagelse af deres sager om anerkendelse af arbejdsskader.

I den første sag søgte en 45-årig mand om anerkendelse af kronisk bronkitis og en lænderyglidelse. Han havde siden 1977 arbejdet som specialarbejder på en kemikalievirksomhed, hvor han var udsat for betydelige mængder støv og helkropsvibrationer. Arbejdsskadestyrelsen afslog oprindeligt bronkitis pga. tobaksforbrug og ryglidelsen, da arbejdet ikke blev anset for tilstrækkeligt rygbelastende. En anmodning om genoptagelse i 1999, med henvisning til forsikringsselskabets delvise anerkendelse og nye speciallægeerklæringer, blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen med henvisning til manglende nye oplysninger og fristen i Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 1.

Den anden sag vedrørte en 50-årig kvindes højresidige skulderlidelse, opstået efter rengøringsarbejde (1992-1994) og tidligere arbejde som pakkerske (1984-1990) med løft af bageplader. Arbejdsskadestyrelsen afslog oprindeligt anerkendelse i 1994, da lidelsen ikke var på erhvervssygdomsfortegnelsen, og der ikke var lægelig dokumentation for arbejdsbetingede senelidelser. Ankestyrelsen stadfæstede i 1995. En genoptagelsesanmodning i 1999, der henviste til en Højesteretsdom og kvindens førtidspension, blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen i 2000 med begrundelsen, at der ikke var fremkommet væsentlige nye oplysninger.

Den tredje sag omhandlede en 65-årig mands dobbeltsidige tennisalbue, som han mente skyldtes hans arbejde som truckfører siden 1977. Han havde tidligere fået afslag fra Arbejdsskadestyrelsen i 1990, stadfæstet af Ankestyrelsen samme år, og en tidligere genoptagelsesanmodning i 1991 var også blevet afvist. En ny anmodning om genoptagelse i 1999 blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen i 2000 med henvisning til manglende nye oplysninger og manglende lægelig dokumentation for sammenhæng mellem truckkørsel og tennisalbue.

Ankestyrelsen hjemviste alle tre sager til Arbejdsskadestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse. Den centrale problemstilling i sagerne var retten til genoptagelse af arbejdsskadesager, især i lyset af ændringer i erhvervssygdomsfortegnelsen og fristreglerne i Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24.

Ankestyrelsens principielle vurdering af genoptagelse

Ankestyrelsen fastslog, at Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 1 giver sikrede ret til en fornyet indholdsmæssig vurdering af et skadetilfælde, hvis anmodningen om genoptagelse modtages inden for 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afslag. Denne vurdering skal inkludere nye faktiske oplysninger samt praksis- eller lovændringer.

Endvidere fremhævede Ankestyrelsen, at Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 2 lovfæster en praksis, hvorefter sikrede har ret til en fornyet indholdsmæssig vurdering, hvis erhvervssygdomsfortegnelsen er blevet ændret efter den oprindelige afgørelse. Denne ret gælder også efter udløbet af 5-årsfristen og er kun begrænset af den generelle 20-årige forældelsesregel i Kong Christian Den Femtes Danske Lov 5-14-4.

Ankestyrelsen fandt, at Arbejdsskadestyrelsen i alle sagerne alene havde vurderet oplysningsgrundlaget og ikke foretaget den krævede fornyede indholdsmæssige vurdering i lyset af de ændrede forhold eller den nye praksis.

Specifikke afgørelser for sagerne

• I den første sag om den 45-årige mand blev sagerne hjemvist, da anmodningen om genoptagelse var modtaget inden for 5-årsfristen. Desuden var lænderyglidelser optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen efter Arbejdsskadestyrelsens oprindelige afgørelse, hvilket i sig selv udløste ret til fornyet vurdering efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 2. Ankestyrelsen stadfæstede dog, at der ikke var mulighed for fristforlængelse efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 1, da denne frist er absolut, i modsætning til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 34.
• I den anden sag om den 50-årige kvinde blev sagen hjemvist, da anmodningen om genoptagelse var modtaget inden for 5-årsfristen. Her var kvindens skulderlidelse (forandringer i skulderleddets rotatorsener) optaget under et nyt punkt på erhvervssygdomsfortegnelsen fra 1. april 2000, hvilket også udløste ret til fornyet vurdering efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 2.
• I den tredje sag om den 65-årige mand blev sagen hjemvist, da betingelserne for anerkendelse af tennisalbue på erhvervssygdomsfortegnelsen var ændret efter den oprindelige afgørelse. Dette gav ret til en fornyet indholdsmæssig vurdering efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 24, stk. 2, begrænset kun af den 20-årige forældelsesregel.

Ankestyrelsen understregede, at Arbejdsskadestyrelsen i alle tilfælde skulle tage stilling til, om lidelserne kunne anerkendes i henhold til de relevante bestemmelser i den gældende erhvervssygdomsbekendtgørelse eller efter lovens generelle bestemmelser om anerkendelse af sygdomme som følge af arbejdets særlige art.