Ejerskifteforsikring: Dækning af løst glasværn og bevisbyrde ved udbedring før anmeldelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning under en 5-årig ejerskifteforsikring for et løst glasværn på en terrasse.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 15. september 2023. I sensommeren 2024, efter indflytning i juli 2024, opdagede klageren, at glasværnet omkring terrassen på 1. sal sad løst og udgjorde en fare. Klageren fik udbedret forholdet i perioden 12. september 2024 til 23. oktober 2024. Skaden blev anmeldt til forsikringsselskabet den 27. oktober 2024. Den samlede regning for udbedringen lød på 79.375 kr.

Oversigt over udbedringsudgifter:

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker, at forsikringsselskabet dækker hele eller en del af regningen for udbedringen. Klageren argumenterer for, at glasværnet var så løst, at det udgjorde en fare for personer på eller under terrassen, og at der var "fare for nedstyrtning". Den forsinkede anmeldelse forklares med, at klageren først flyttede ind i juli 2024 efter at have boet i udlandet, og at ægtefællen var blevet knæopereret, hvilket gjorde det vanskeligt at færdes på trapper i det nye hus. Klageren valgte at få udbedret skaden straks uden at afvente selskabets godkendelse, da det ikke ansås for forsvarligt at vente på grund af faremomentet. Klageren fastholder, at glasværnets materialer (glas, rustfri stål, aluminium og træ) ikke har taget skade af vejrliget, og at regningens størrelse ikke er relevant for dækningsspørgsmålet.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter: Alm. Brand Forsikring fastholder, at der ikke er dækning for det anmeldte forhold. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 1.2.1 Enhver skade, der kræver hurtigst mulig anmeldelse, og især punkt 1.2.2 Udbedring af skade, der fastslår, at udbedring ikke må finde sted, før selskabet skriftligt har accepteret dette. Selskabet anfører, at det ikke i sig selv udgør en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel. Det afgørende er, om forsikringens skadebegreb, som defineret i 2.2.1 Skader, er opfyldt. Selskabet bemærker, at klageren har stillet sig selv bevismæssigt vanskeligt ved at foretage udbedringen, før selskabet havde mulighed for at besigtige forholdet. Selskabet har ikke ud fra det fremsendte foto- og videomateriale kunnet foretage en selvstændig vurdering af, om der var forhold, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet påpeger desuden, at værnet har fungeret siden 2018 i et udsat miljø, og at der ikke er sket skader, hvilket indikerer, at der ikke er nærliggende risiko for skader.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen er baseret på klageskema, forsikringspolice og -betingelser, skadesanmeldelse, afvisningsbreve, faktura for udbedring, fotos og en videosekvens af glasværnet samt korrespondance mellem parterne.

Nævnet bestemmer, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet (september 2023) forelå et forhold ved glasværnet omkring terrassen på 1. sal, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes 2.2.1 Skader, at forsikringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for skader. En skade defineres som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. En nærliggende risiko for skader opstår, hvis en skade erfaringsmæssigt vil udvikle sig uden omfattende vedligeholdelsesarbejder eller forebyggende foranstaltninger. Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren fik udbedret forholdet, før selskabet havde mulighed for at besigtige det anmeldte forhold. Dette har bragt klageren i en bevismæssigt vanskelig situation, da selskabet kun har kunnet vurdere sagen ud fra fremsendt foto- og videomateriale. Dette materiale, herunder en video hvor lister og dele af værnet var afmonteret, blev ikke anset for at være retvisende eller tilstrækkeligt til at påvise ustabilitet i værnet før reparationen. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres.