Tvist om bilforsikrings pris og selvrisiko efter ejerskifte ved dødsfald

Sagen omhandler en tvist mellem en klager og Alka Forsikring vedrørende en bilforsikring, der blev ændret efter klagerens ægtefælles dødsfald.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens ægtefælle afgik ved døden i september 2024. Forud for dødsfaldet havde begge parter forsikringer hos Alka Forsikring, herunder en bilforsikring for en fællesejet bil. Bilen var registreret med den afdøde ægtefælle som ejer og klageren som bruger. Efter dødsfaldet kontaktede klager Alka Forsikring for at stoppe den afdødes forsikringer og overføre bilforsikringen til klagerens navn. Bilen blev efterfølgende omregistreret med klageren som ejer.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren blev overrasket over en prisstigning på ca. 25% (fra ca. 3400 DKK til 4200 DKK årligt) på bilforsikringen, da de grundlæggende forhold (bil og brugere, bortset fra den afdøde ægtefælle) var uændrede. Klageren fandt prisstigningen umotiveret og urimelig. Efter klagerens henvendelse ændrede selskabet selvrisikoen fra 0 DKK til 2000 DKK for at reducere prisen til det tidligere niveau, hvilket klageren opfattede som en umotiveret forringelse af forsikringsdækningen. Klageren ønskede, at selvrisikoen ikke blev ændret, og at prisstigningen frafaldt.

Selskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring anførte, at en forsikring ophører ved ejerskifte, og at der derfor skulle tegnes en ny lovpligtig ansvarsforsikring med klageren som ejer. Den oprindelige forsikring fra 2017 var tegnet på datidens tariffer, og den nye forsikring blev tegnet på 2024-tariffer, hvilket medførte en højere pris. Selskabet tilbød klageren en rabat på 22,8% for at matche den tidligere præmie, men med en selvrisiko på 2000 DKK. Selskabet fastholdt, at forsikringen ophører ved omregistrering til ny ejer, uanset om dette skyldes dødsfald, og at tegning af forsikring altid sker på baggrund af risikooplysninger og gældende tariffer på tegningstidspunktet. Det er ikke muligt at tegne en ny forsikring på tariffer, der var gældende for mere end syv år siden, grundet prisudvikling og inflation.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets gennemførte prisstigninger. Den nye præmie og selvrisiko kan ikke siges at være urimelig, jf. Aftaleloven § 36 og Aftaleloven § 38 c. Disse paragraffer vedrører aftalers ugyldighed og urimelige aftalevilkår, hvilket nævnet har vurderet ikke er tilfældet her.

Selskabets nytegning af forsikringen med klageren som ejer – på grund af ejerskifte – er sket i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 12.1, at selskabet skal have besked, hvis bilen får en ny ejer, og at selskabet i den forbindelse tager stilling til, om forsikringen kan fortsætte og på hvilke betingelser. Endvidere fremgår det af punkt 18.1, at forsikringen ophører, hvis den forsikrede bil omregistreres til ny ejer på motorkontoret, uanset om omregistreringen sker grundet dødsfald.

På denne baggrund har nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at tilbyde forsikringen på samme vilkår, som var gældende for klagerens nu afdøde ægtefælle. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet som udgangspunkt kan opkræve den præmie, som selskabet finder rigtig for en given risiko, og at klageren ikke er forpligtet til at acceptere bilforsikringen til den af selskabet angivne pris.

Klageren får ikke medhold.