Tvisten om Entrepriseforsikringsdækning ved Skade under Renovering af Staldbygning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AXA Forsikring vedrørende dækning under en entrepriseforsikring for skader opstået under renovering af en staldbygning.

Sagens baggrund

Klageren tegnede den 12. juni 2023 en entrepriseforsikring hos AXA Forsikring i forbindelse med ombygning af en staldbygning til beboelse. Projektet omfattede fjernelse af det gamle staldgulv og udgravning af underliggende jordlag for at etablere lovpligtig rumhøjde og et nyt isoleret betongulv. Det fremgik af forsikringsbegæringen, at der skulle graves 40-50 cm ned, men ikke under fundamentet, og at der ikke skulle foretages undermuring eller understøbning af fundament. Den 28. oktober 2023 gav staldbygningens tagkonstruktion og etagedæk efter og satte sig under udgravningsarbejdet, udført af en underentreprenør. Skaden blev anmeldt til AXA, som den 8. november 2023 afviste dækning.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at AXA Forsikring skal yde fuld dækning for skaden. Klageren anfører, at AXA har afvist dækning på et uoplyst grundlag, idet selskabet kun besigtigede skaden fra et hul i facaden og derfor ikke kunne vurdere forholdene tilstrækkeligt. Klageren gør gældende, at forsikringens klausul 4032, som undtager skader, der er en uundgåelig eller forudsigelig konsekvens af arbejdets udførelse, er et urimeligt aftalevilkår i strid med Aftaleloven § 36. Det anføres, at en skade altid vil være en konsekvens af arbejdets natur, og at selskabet ikke har dokumenteret, at skaden var uundgåelig eller forudsigelig. Vedrørende klausul 4034 (bærende konstruktioner) hævder klageren, at arbejdet blev udført af professionelle håndværkere, og at det derfor må formodes, at alle bærende konstruktioner er afstivet og understøttet ifølge normer. Klageren mener, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for det modsatte. Endvidere anføres det, at hvis forsikringen ikke dækker, skyldes det selskabets forhold, da forsikringen blev tegnet efter anmodning fra et andet forsikringsselskab om korrekt dækning, og at klageren som forbruger har givet alle relevante oplysninger i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22.

Selskabets påstande og argumenter

AXA Forsikring fastholder, at afvisningen af dækning er berettiget. Selskabet anfører, at den skete skade er en uundgåelig og forudsigelig konsekvens af den fejlbehæftede udgravning under niveau for bærende fundamenter, hvilket er i strid med gældende normer for gravearbejder. Dette falder ind under klausul 4032, som undtager skader, der er en uundgåelig eller forudsigelig konsekvens af arbejdets udførelse. Selskabet henviser også til klausul 4034, som er en objektiv dækningsbetingelse, der kræver, at alle bærende konstruktioner afstives og understøttes ifølge normer og at anvisninger og beregninger udføres af en rådgivende ingeniør. Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at disse betingelser er opfyldt, mener selskabet, at dækningsbetingelsen ikke er opfyldt. Endelig henviser selskabet til klausul 4045, der undtager farligt eller krævende arbejde, herunder udgravning under fundamenter, medmindre der er tegnet særskilt dækning herfor. Da dette ikke var tilfældet, og udgravningen skete 50-80 cm under fundamentets underkant, er skaden ikke dækket. Selskabet afviser desuden dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 6.1.1, som undtager tab eller skade som følge af mangelfuld projektering, beregning, konstruktion eller arbejdsudførelse. Selskabet bemærker også, at forsikringsaftalelovens § 51 om sikkerhedsforskrifter er relevant.

Klageberettigelse

Selskabet har indledningsvist rejst spørgsmål ved klagerens klageberettigelse, da forsikringstageren er klagerens ægtefælle. Klageren har dog dokumenteret at være medejer af ejendommen og henviser til Ankenævnet for Forsikrings vedtægter § 2, stk. 1, som fastslår, at en forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, kan klage. Selskabet har efterfølgende anerkendt klagerens klageberettigelse.

Nævnet har afgjort, at sagen ikke skønnes egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Dette skyldes, at der består en usikkerhed om bedømmelsen af sagens oplysninger, og at tvisten forudsætter en nærmere bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer samt eventuel udmeldelse af syn og skøn. Disse processer kan ikke gennemføres inden for Ankenævnets rammer.

Nævnet har lagt vægt på, at afgørelsen af, om selskabet har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse, fastlæggelsen af en adækvat forsikringsdækning, spørgsmålet om selskabets ret til at afvise dækning under henvisning til de omstridte klausuler, samt opgørelsen af en eventuel erstatning, kræver en mere omfattende bevisførelse end den, der kan ske på skriftligt grundlag.

Det følger af Ankenævnet for Forsikrings vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sager, der ikke skønnes egnede til behandling på skriftligt grundlag.

Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen, og klagegebyret tilbagebetales til klageren.