Tvist om ejerskifteforsikringsdækning af gulvskader i Myresjöhus

Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende omfattende gulvskader i et enfamiliehus fra 1968, som klageren overtog den 18. juli 2022. Klageren anmeldte den 2. marts 2023, at gulvet i ejendommen var begyndt at 'gynge' flere steder, og at der var løse stave i parketgulvet i stue, gang og værelser.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønskede, at forsikringsselskabet dækkede udskiftning af hele gulvet. Han anførte, at gulvet gyngede voldsomt og føltes blødt, med løse stave, og at problemerne var til stede allerede ved overtagelsen, ikke først efter en afslibning. Klageren mente, at skaderne skyldtes en forkert opbygning af gulvet, hvor det var lagt direkte på lecakugler i stedet for strøer, hvilket indikerede en manglende bygningsdel. Han hævdede, at tilstandsrapporten var "klart forkert beskrevet", da den kun nævnte et enkelt gyngende sted i stuen, hvilket fik ham til at tro, at det var en mindre skade. Klageren henviste til, at selskabets taksator ved besigtigelsen erkendte skadens omfang i samtlige rum.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste at yde dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at forholdet udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet, og at forholdet delvist var nævnt i tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at der ikke var bløde områder i gulvbelægningen ved overtagelsen, og at gulvene var blevet slebet og lakeret efter overtagelsen. De argumenterede for, at gulvets alder (over 50 år) medførte en forventelig risiko for blødhed og gyngen, især i et Myresjøhus, hvor rystelser kunne få lecanødderne til at bevæge sig. Selskabet fastholdt, at forsikringen ikke dækkede løse finerstave eller skævhed mod syd, da disse forhold var nævnt i tilstandsrapporten.

Tidligere afgørelse og ekspertvurdering

Sagen var tidligere behandlet af Ankenævnet (sag 100655), som fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at gulvets konstruktion og de konstaterede bløde steder kunne udgøre en skade. Nævnet pålagde selskabet at bekoste en undersøgelse af en bygningssagkyndig for at vurdere udbedringsmulighederne. Den fælles udpegede byggesagkyndige konkluderede, at gulvet ikke kunne repareres, men skulle udskiftes med en ny strøgulvskonstruktion på grund af den specifikke Myresjøhus-konstruktion med lecanødder. Målinger viste betydelige nedbøjninger og fjedringer, især i ganglinjer, som oversteg det forventelige.

Fortsat uenighed

Efter den byggesagkyndiges rapport afviste selskabet fortsat fuld dækning. De fastholdt, at de registrerede forhold ikke afveg væsentligt fra, hvad man kunne forvente af gulve af den alder, og at en eventuel dækning kun ville omfatte gulvet i gangen og skulle ske med afskrivning i henhold til forsikringsbetingelserne. Klageren fastholdt sit krav om fuld dækning for en ny gulvkonstruktion i hele huset, idet han henviste til den byggesagkyndiges konklusion om, at skaderne nedsatte husets værdi og brugbarhed, og at gulvets alder var irrelevant i forhold til en ejerskifteforsikring, der dækker skjulte skader. Klageren henviste også til tidligere lignende sager, hvor Ankenævnet havde givet medhold.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren har bevist, at nedbøjningen i gangen (ved punkt 3) på overtagelsestidspunktet havde et sådant omfang, at bygningens værdi eller brugbarhed kan anses for nævneværdigt nedsat. Det forhold, at klageren forud for skadesanmeldelsen har slebet gulvet, kan ikke føre til et andet resultat, idet et trægulv bør kunne holde til at blive slebet en eller flere gange i løbet af sin levetid. Selskabet skal derfor – idet der ifølge den indhentede rapport ikke kan ske reparation af den pågældende gulvkonstruktion – dække udskiftning til strøgulvskonstruktion i gangen. Nævnet bemærker, at selskabet er berettiget til at foretage afskrivning i henhold til forsikringsbetingelserne på selve gulvbelægningen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på størrelsen af nedbøjningerne, at de befinder sig i en ganglinje, og at det fremgår af rapporten, at "når der måles værdier, der i middel er 3-4 gange større, så overstiger de efter min bedste vurdering klart grænsen for hvad der var acceptabelt, dengang da huset blev opført".

For så vidt angår resten af gulvene finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold og skævheder ved gulvene, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist dækning for disse områder. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at de målte nedbøjninger og fjedringer i gulvene efter nævnets opfattelse ikke har et sådant omfang, at bygningens værdi eller brugbarhed kan anses for nævneværdigt nedsat, og at der ikke er oplysninger om, at de har væsentlig betydning for anvendelsen af rummene. Nævnet har herved henset til oplysningerne om de målte størrelser af nedbøjninger og fjedringer. Nævnet har videre lagt vægt på, at der under åbningen i gulvet ved punkt 2, som har "stor fjedring", ses 2-2,5 cm ned til leca-underlaget, hvilket ikke umiddelbart tyder på risiko for brudskader.

Afgørelse: Selskabet, Domus Forsikring A/S, skal dække ny strøgulvskonstruktion i gangen. En eventuel kontanterstatning skal tillægges renter i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får ikke medhold i øvrigt. Denne kendelse træder i stedet for 100655.