Retshjælpsdækning til regressag efter voldsdom: Tvist om rimelig grund og årsagssammenhæng

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Købstædernes Forsikring GS vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring. Tvisten opstod i forbindelse med en regreskravssag anlagt af Civilstyrelsen mod forsikringstageren og en medsagsøgt, efter at de var blevet dømt for vold.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren blev ved dom af 26. august 2020 kendt skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, og Straffeloven § 291, stk. 1. Erstatningsnævnet tilkendte efterfølgende forurettede erstatning for varigt mén (172.800 kr.), erhvervsevnetab (673.275 kr.) og udgifter til advokatbistand (46.500 kr.), i alt 892.575 kr. Erstatningsnævnet fulgte Patienterstatningens vejledende udtalelser, som fastsatte varigt mén til 18 % og erhvervsevnetab til 75 %. Civilstyrelsen, der havde udbetalt erstatningen på vegne af staten, søgte herefter regres hos forsikringstageren og den medskyldige.

Klagerens hovedpåstande og argumenter

Klageren bestrider erstatningspligten og -størrelsen og anfører, at der er "rimelig grund" til at føre sagen. Klagerens advokat fremfører følgende hovedargumenter:

• Tvivl om ansvarsgrundlag: Det er klagerens opfattelse, at ansvarsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt fastslået. Selvom klageren er dømt for medvirken til vold, fremgår det ikke direkte af dommen, at klageren var aktiv under voldsudøvelsen eller udførte den grove voldshandling. Det er aldrig bevist, at klageren direkte eller indirekte påførte forurettede skader.
• Manglende dokumentation og årsagssammenhæng: Klageren hævder, at Civilstyrelsen ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for årsagssammenhængen mellem overfaldet og forurettedes aktuelle helbredsmæssige tilstand. Det gøres gældende, at forurettedes helbredsmæssige udfordringer primært skyldes væsentlige forudbestående lidelser og manglende reel tilknytning til arbejdsmarkedet i en årrække. Klageren mener, at Patienterstatningens vurderinger, der ligger til grund for erstatningen, er tvivlsomme, især da de oprindeligt tilskrev lidelser forudgående gener, men senere ændrede vurdering.
• Kravets størrelse: Klageren bestrider erstatningens størrelse, da Civilstyrelsen har nægtet at fremlægge bilagsmateriale for opgørelsen. Klageren mener, at erstatningskravet på 46.500 kr. for advokatbistand ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og at det kun i særlige tilfælde ydes efter Offererstatningsloven § 15. Klageren henviser til, at den medsagsøgte, med samme retsstilling, har fået forhåndstilsagn om retshjælpsdækning.

Selskabets hovedpåstande og argumenter

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at der ikke er "rimelig grund" til at føre sagen, jf. forsikringsvilkårene. Selskabet anfører:

• Afvisning af "rimelig grund": Selskabet mener, at klageren, som er dømt for vold af særlig grov karakter (Straffeloven § 245, stk. 1), forventeligt kan ifalde et erstatningsansvar. De fastholder, at sagen ikke kan føres med rimelig grund.
• Henvisning til forsikringsvilkår: Selskabet henviser til forsikringsvilkårene Retshjælp -6054R, pkt. 3, afsnit 2, der betinger dækning af, at der er "rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene eller voldgift". Desuden henvises til pkt. 7A, der udelukker omkostninger, som ikke er afholdt med rimelig grund, og pkt. 5.7, der udelukker straffesager, men dækker civilretlige tvister afgjort i forbindelse med en straffesag.
• Vurdering af sagens bevisbyrde: Selskabet lægger vægt på Patienterstatningens udtalelser af 2. oktober 2023 og 14. juni 2023, som har fastsat varigt mén og erhvervsevnetab og taget højde for forurettedes forudbestående lidelser. Selskabets interne lægekonsulent er enig i Patienterstatningens vurdering af méngrad og årsagssammenhæng. Selskabet mener, at klageren har en bevismæssig vanskelig sag, og at de fremsendte lægelige akter ikke har kunnet danne grundlag for en ændring af afgørelsen. Erstatningsnævnet tilkendte godtgørelse for varigt mén efter Erstatningsansvarsloven § 4 og erhvervsevnetab efter Erstatningsansvarsloven § 5 og Erstatningsansvarsloven § 9.

Selskabet, Købstædernes Forsikring GS, skal yde retshjælpsdækning til retssagen i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Ankenævnet finder, at selskabets meddelelse af 28. november 2023 var uklar, men at den efter en samlet vurdering måtte anses for at have givet klageren et løfte om dækning, indtil forholdet var nærmere belyst ved sagens lægelige bilag. Nævnet lægger vægt på, at selskabet bad advokaten fremsende sagens lægelige bilag, hvorefter selskabet ville vurdere sagen på ny. Klagerens advokat oplyste herefter, at der var et forhåndstilsagn til de retsskridt, der var taget indtil da, og indtil forholdet var belyst nærmere med sagens lægelige bilag. Klagerens advokat sendte den 10. januar 2024 sagens lægelige bilag og anmodede om retshjælpsdækning til resten af sagen. Selskabet stillede supplerende spørgsmål til de lægelige bilag og forelæggelse af sagen for Retslægerådet, hvorefter selskabet først den 18. april 2024 meddelte afslag på forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til hele sagen.

Det er nævnets opfattelse, at selskabet må være nærmest til at bære risikoen for uklarheder i kommunikationen, der kan have væsentlig betydning for klagerens retslige dispositioner. Nævnet finder, at selskabet ikke har bevist, at der efter selskabets tilsagn af 28. november 2023 er fremkommet væsentlige nye lægelige oplysninger, der har kunnet begrunde en ændret stillingtagen til, om klageren havde rimelig grund til at opretholde sagen. Selskabet skal derfor yde retshjælpsdækning til retssagen i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren er sagsøgt, at sagen vedrører Civilstyrelsens regreskrav mod klageren og en medskyldig på 892.575 kr. for godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for udgifter til advokatbistand udbetalt til forurettede, og at såvel erstatningspligten som -størrelsen er bestridt. Det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.