Tvisten om erstatningsopgørelse efter indbrud og krav om personfølsomme oplysninger

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende et erstatningskrav efter et indbrud i forsikringstagerens ejendom den 30. december 2023. Tvisten drejer sig primært om omfanget af erstatningen for stjålne genstande og forsikringsselskabets krav om yderligere dokumentation, herunder personfølsomme oplysninger som teledata og skatteoplysninger.

Sagens faktiske omstændigheder

Indbruddet skete ved, at et vindue blev smadret, og der blev stjålet smykker, guldmønter, kontanter, parfumer, elektronik og designertasker. Forsikringstageren opgjorde den samlede værdi af de stjålne genstande til DKK 563.000. Forsikringsselskabets taksator vurderede oprindeligt værdien til DKK 411.000, men selskabet anerkendte senere en erstatning på DKK 70.930 baseret på den fremlagte dokumentation.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren fastholder kravet på DKK 563.000 og anfører, at den fremlagte dokumentation, herunder kvitteringer, billeder og en politirapport, er tilstrækkelig til at dokumentere tyveriets omfang og de stjålne genstandes værdi. Det hævdes, at forsikringstageren har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, som foreskriver pligt til at give selskabet de nødvendige oplysninger til vurdering af erstatningskravet.

Forsikringstagerens argumenter mod yderligere dokumentation: Forsikringstageren bestrider selskabets krav om adgang til skatteoplysninger, teledata og masteplaceringer. Disse oplysninger anses for at være irrelevante for vurderingen af erstatningskravet og udgør et uproportionalt indgreb i privatlivet. Der henvises til Grundloven § 72, der beskytter borgernes privatliv mod vilkårlige indgreb, og til Databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 6, som fastslår, at behandling af personoplysninger skal være nødvendig og proportional. Det anføres, at selskabet allerede har modtaget tilstrækkelig dokumentation.

Forsikringsselskabets påstande: Selskabet anerkender indbruddet, men fastholder, at forsikringstageren ikke har dokumenteret ejerskab og værdi af alle de anmeldte genstande tilstrækkeligt. Selskabet har grupperet klagerens krav og vurderet dem individuelt baseret på den fremlagte dokumentation.

Forsikringsselskabets argumenter for yderligere dokumentation: Selskabet begrunder kravet om skatteoplysninger med behovet for at vurdere forsikringstagerens økonomiske formåen i forhold til det høje erstatningskrav, især da der blev afgivet forkerte oplysninger om indtægter. Kravet om teledata og masteplaceringer begrundes med, at forsikringstageren og ægtefællen har afgivet divergerende forklaringer til politiet og selskabet om deres færden på indbrudsdagen. Selskabet mener, at disse oplysninger er afgørende for at fastslå, om indbrudstyveriet kunne have fundet sted som anmeldt, og at indhentelsen er proportional.

Selskabets vurdering af specifikke poster: Selskabet har afvist dækning for en dyr cognac, guldmønter og en del smykker på grund af manglende dokumentation for ejerskab, værdi og ægthed. For kontanter og parfumer har selskabet tilbudt en skønsmæssig erstatning på henholdsvis DKK 5.000 og DKK 2.100, da dokumentationen var utilstrækkelig. Elektronik med kvittering er erstattet fuldt ud eller med afskrivning, mens elektronik uden dokumentation delvist er afvist eller skønsmæssigt erstattet. Smykker med fotos af klageren/ægtefællen er skønsmæssigt erstattet med DKK 31.600 ud af et krav på DKK 147.350, da fotos alene ikke beviser ægthed og værdi, og kontoudtog mangler. Tasker er skønsmæssigt erstattet med DKK 2.500.

Sagsbehandling og klageforløb: Klagerens repræsentant kritiserer selskabets sagsbehandling som illoyal og uprofessionel, især i forhold til krav om teledata og den oprindelige klassificering af klagen. Selskabet fastholder, at den indledende henvendelse var en anmodning om indsigt, ikke en formel klage, og at den blev besvaret rettidigt. Selskabet påpeger, at klageren har bragt sig i en bevismæssigt vanskelig situation ved ikke at fremlægge tilstrækkelig dokumentation og ved at slette originale digitale fotos. Klagerens repræsentant har desuden gjort gældende, at erstatningen i sagen skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Ankenævnet for Forsikring har truffet afgørelse i sagen, hvor flertallet af nævnet har fundet, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende skriftlige grundlag.

Nævnets flertal udtaler:

Flertallet finder, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Dette skyldes, at sagen kræver en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet, men i stedet må ske ved domstolene. Her vil der kunne afgives partsforklaringer og afhøres vidner, og klagerens enkelte krav vil kunne undergå en mere indgående bevisførelse.

Flertallet har lagt vægt på:

• Kravets størrelse og omfang.
• Karakteren af den fremlagte dokumentation.
• Muligheden for at føre vidner, især vedrørende modtagne gaver.

På baggrund af dette følger det af Ankenævnets Vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at flertallet må afvise at afgøre sagen.

Nævnets mindretal udtaler:

Mindretallet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabet for delvist at have afvist nogle krav og delvist at have fastsat erstatningen skønsmæssigt på grund af manglende dokumentation. Mindretallet anser den skønsmæssige erstatning, som selskabet har fastsat, for rimelig ud fra karakteren af den fremlagte dokumentation.

Mindretallet har lagt vægt på:

• At klageren for guldmønter, designertasker og en stor del af smykkernes vedkommende ikke har fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation for betaling, ægthed og værdi.
• At fotografier i sig selv ikke kan dokumentere ægthed og værdi.
• At selskabet har fastsat en skønsmæssig erstatning for smykker, hvor klageren har fremlagt fotografier af sig selv eller ægtefællen med smykkerne, og hvor det er muligt at sammenkæde smykkerne med poster i klagerens kravliste.
• At selskabet for genstande af mindre værdi, der er normalt forekommende i en almindelig husholdning, har fastsat en skønsmæssig erstatning, hvilket forekommer rimeligt i lyset af manglende dokumentation.
• At selskabet har erstattet anmeldte kontanter med DKK 5.000, hvilket er i overensstemmelse med ankenævnspraksis i tilfælde, hvor klageren ikke kan fremlægge tidsnære hævninger.
• At selskabet i de tilfælde, hvor klageren har fremlagt kvitteringer, har erstattet klagerens krav fuldt ud.

Afgørelse:

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet. Som følge heraf kan Nævnet ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.