Energiklagenævnets afgørelse om manglende klageberettigelse i sag om tilbagebetaling af overdækning i AffaldVarme Århus

Sagen omhandler en klage indbragt af en forbruger over Energitilsynets afgørelse af 17. september 2008. Energitilsynet havde afvist at realitetsbehandle klagerens henvendelse vedrørende den model, som AffaldVarme Århus ville anvende til tilbageførsel af en overdækning til varmeforbrugerne. Klageren mente ikke at være klageberettiget i sagen.

Baggrund for overdækningen

I medfør af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 traf Energitilsynet den 6. september 2007 afgørelse om, at AffaldVarme Århus skulle tilbageføre en overdækning på ca. 575 mio. kr. til varmeforbrugerne. Tilbageførslen skulle ske gennem nedsættelse af priserne over en fireårig periode (2008-2011). AffaldVarme Århus anmodede dog den 11. januar 2008 Energitilsynet om at genoptage behandlingen af afgørelsen med henblik på at drøfte en alternativ model for tilbageførslen. Denne sag var fortsat under behandling, og den oprindelige afgørelse af 6. september 2007 var derfor stadig gældende.

Klagerens synspunkt

Klageren indbragte den 28. august 2008 en klage for Energitilsynet. Klageren anførte, at en afvikling af overdækningen gennem prisnedsættelse alene ville komme de varmeforbrugere til gode, som var bosat i forsyningsområdet i perioden 2008-2011. De forbrugere, der havde bidraget til overdækningen, men som var fraflyttet området, ville således ikke få deres for meget betalte penge tilbage. Klageren mente at have krav på individuel tilbagebetaling og ønskede, at AffaldVarme Århus skulle behandle sagerne individuelt.

Energitilsynets afvisning

Energitilsynet afviste den 17. september 2008 at realitetsbehandle klagen. Tilsynet begrundede afvisningen med, at klageren ikke havde en væsentlig og individuel interesse i sagen, som adskilte sig fra andre slutbrugere, der ophørte med at aftage varme fra AffaldVarme Århus i den pågældende periode. Energitilsynet henviste til de almindelige ulovfæstede forvaltningsretlige regler om klageadgang, som kræver en væsentlig og individuel interesse. Energitilsynet oplyste desuden, at de ikke fandt anledning til at tage sagen op af egen drift, da spørgsmålet allerede blev behandlet i forbindelse med genforhandlingen af afviklingen af overdækningen med AffaldVarme Århus.

Energitilsynets bemærkninger til klagen

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse om manglende klageberettigelse. De anførte, at deres vurdering byggede på Energiklagenævnets praksis, hvor forbrugere i lignende sager ikke blev anset for at have en individuel interesse, hvis de ikke blev berørt mere indgribende end andre forbrugere. Energitilsynet oplyste endvidere, at de generelt arbejdede på at afklare forsyningsvirksomhedernes muligheder for tilbageførsel af over- og underdækninger, herunder muligheden for direkte tilbagebetaling til forbrugerne. Tilsynet fremhævede, at der findes flere lovlige modeller for afvikling af overdækning, og at det er den enkelte forsyningsvirksomheds valg, hvilken model der anvendes, så længe den er lovlig. Energitilsynet havde ikke hjemmel til at pålægge en bestemt model.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 17. september 2008 om manglende klageberettigelse.

Retsgrundlag og tilsynsmyndigheders pligt

Energiklagenævnet fastslog, at Energitilsynet er nedsat i medfør af Elforsyningsloven § 78, stk. 1 og varetager tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet. Det fremgår endvidere af Elforsyningsloven § 80, at Energitilsynet kan behandle sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Energiklagenævnet fandt, at disse generelle bestemmelser finder anvendelse på Energitilsynet uafhængigt af det specifikke lovområde.

Nævnet bemærkede, at tilsynsmyndigheder efter almindelig forvaltningsretlig praksis ikke har pligt til at behandle alle klager. Dette gælder, uanset om klageren har en væsentlig og individuel interesse (partsstatus/klageberettigelse). En tilsynsmyndighed har alene pligt til at realitetsbehandle henvendelser/klager, hvor der rejses konkret begrundet mistanke om en lovovertrædelse af betydning eller ulovlig adfærd. Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1990.83. Nævnet bemærkede, at specifikke bestemmelser, som f.eks. Varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 4, kan medføre en pligt for Energitilsynet til at behandle klager, men en sådan pligt følger ikke af de generelle tilsynsbestemmelser i elforsyningsloven.

Vurdering af klagen

Energiklagenævnet vurderede, at Energitilsynets afgørelse af 6. september 2007, som godkendte AffaldVarme Århus' model for afvikling af overdækningen gennem prisnedsættelser over en årrække, var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Da Energitilsynet desuden generelt var i færd med at undersøge forsyningsvirksomhedernes muligheder for afvikling af overdækning, herunder direkte tilbagebetaling, fandt nævnet ikke, at klagerens henvendelse rejste en ny konkret begrundet mistanke om lovovertrædelser af varmeforsyningsloven af nogen betydning. Derfor var Energitilsynet berettiget til at afvise at realitetsbehandle klagen.

Afgørelse og klagemuligheder

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 17. september 2008. Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene, hvor søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4. Klageren kan også indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand inden et år efter afgørelsen, jf. Ombudsmandsloven § 13, stk. 3.