Projektforslag om fliskedelanlæg - ophævelse på grund af manglende hjemmel til godkendelse

Naturgas Midt-Nord A/S (klager) indbragte Herning Kommunes afgørelse af 21. august 2009 for Energiklagenævnet. Afgørelsen godkendte et projektforslag fra Vildbjerg Tekniske Værker om udvidelse af forsyningsområdet til et nyt boligområde i Vildbjerg med fjernvarme baseret på flis eller naturgaskraftvarme. Projektforslaget omhandlede forsyning af 135 boliger og inkluderede etablering af et fjernvarmedistributionsnet. Herning Kommune godkendte specifikt et nyt fliskedelanlæg med en kapacitet på 0,3 MW, idet kommunen fandt, at betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4 vedrørende brændselsvalg og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 1, 3. pkt. vedrørende den samfundsøkonomiske vurdering var opfyldt.

Klagers synspunkter

Klager anmodede Energiklagenævnet om at ophæve Herning Kommunes afgørelse med den begrundelse, at projektforslaget ikke opfyldte betingelserne i den relevante bekendtgørelse.

Klager fremførte følgende hovedargumenter:

• Brændselsvalg og nødvendighed:

  • Vildbjerg Tekniske Værker havde ikke dokumenteret, at den udvidede varmeproduktionskapacitet var nødvendiggjort af det øgede varmebehov, som krævet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4. Kommunens fortolkning af "nødvendiggjort af et øget varmebehov" var i strid med bekendtgørelsens ordlyd, da den baserede sig på værkets oprindelige dimensionering frem for den faktiske produktionskapacitet på udvidelsestidspunktet.
  • Værkets samlede nominelle effekt på 32,9 MW var tilstrækkelig til at dække det nye boligområde, hvilket betød, at en udvidelse ikke var nødvendig.
  • Kommunen var forpligtet til at sikre de nødvendige beregninger i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, nr. 4, hvilket ikke var opfyldt.
  • Økonomiske og tekniske årsager samt samfundsøkonomiske overvejelser var irrelevante for vurderingen af nødvendighed efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4.

• Samfundsøkonomisk vurdering:

  • Projektforslaget indeholdt ikke tilstrækkelige økonomiske beregninger for det godkendte projekt på 0,3 MW, da beregningerne var baseret på 9 % af en 3,5 MW fliskedel, hvilket forudsatte godkendelse af yderligere projekter.
  • Denne fremgangsmåde medførte størrelsesøkonomiske fordele, som kun ville realiseres, hvis alle fire projektforslag blev godkendt og realiseret samtidigt, hvilket var en uberettiget forudsætning.
  • Den anvendte fordeling af varmeproduktion (70 % gasmotor, 30 % gaskedel) i alternativ 2 var ikke den samfundsøkonomisk mest optimale (som ville være 90/10), hvilket gjorde beregningerne fejlbehæftede.

Herning Kommunes udtalelse

Herning Kommune fastholdt, at afgørelsen opfyldte bestemmelserne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Kommunen argumenterede for en helhedsvurdering af kapaciteten, der inkluderede både varmemængde (MWh) og varmeeffekt (MW), samt hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og selskabsøkonomi. Kommunen mente, at værkets miljøgodkendelse fra 1993 og ændrede markedsforhold (liberalisering af elmarkedet) begrænsede den faktiske produktionskapacitet og gjorde udvidelsen nødvendig. Vedrørende den samfundsøkonomiske vurdering henviste kommunen til, at projektforslaget indeholdt beregninger for en ny kapacitet på 720.000 kr., svarende til en 0,3 MW fliskedel, og at der var udført 24 beregninger af alternative forsyningsformer.

Energiklagenævnet ophævede Herning Kommunes afgørelse af 21. august 2009, da betingelserne for godkendelse af projektforslaget ikke var opfyldt i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 1, 3. pkt..

Brændselsvalg

Energiklagenævnet fandt, at der forelå et efterfølgende planlagt øget varmebehov for de 135 boliger. Dog vurderede nævnet, at Vildbjerg Tekniske Værkers nuværende varmeproduktionskapacitet på 32,9 MW var tilstrækkelig til at dække det øgede varmebehov på 0,3 MW. Miljøgodkendelsen fra 1993 indeholdt en oplysning om årligt varmeforbrug, men dette var ikke en formel begrænsning af den årlige produktion, og værkets merproduktion på 5 % havde ingen indflydelse på vurderingen af kapaciteten. Nævnet understregede, at økonomiske faktorer, såsom udviklingen i el- og gaspriser, er irrelevante for vurderingen efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4. Derfor var etableringen af den udvidede varmeproduktionskapacitet på 0,3 MW ikke nødvendiggjort af det øgede varmebehov, og betingelserne i bekendtgørelsen var ikke opfyldt.

Samfundsøkonomisk vurdering

Energiklagenævnet konstaterede, at det godkendte projektforslag, som omhandlede etablering af en fliskedel på 0,3 MW, ikke indeholdt en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier for netop dette alternativ. Beregningerne var baseret på en indregning af 9 % af investeringerne til et anlæg med en effekt på 3,5 MW, hvilket nævnet fandt uacceptabelt for en kedel alene og for det samlede fliskedelanlæg. Dette betød, at betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 1, 3. pkt. ikke var opfyldt.

Da betingelserne i begge paragraffer ikke var opfyldt, manglede kommunen den fornødne hjemmel til at godkende projektforslaget, og afgørelsen blev derfor erklæret ugyldig og ophævet.