Energiklagenævnets afgørelse om energispareaktiviteter hos Albertslund Varmeværk

Sagen omhandler en klage fra Andelsboligforeningen [...] (herefter klager) over Energistyrelsens afgørelse af 10. september 2009 vedrørende Albertslund Varmeværks energispareaktiviteter. Klager mente, at omkostningerne til realiseringen af de pålagte energibesparelser var for høje og ikke opfyldte kravet om omkostningseffektivitet.

Albertslund Varmeværk, en kommunal forsyningsvirksomhed, var pålagt et årligt sparemål på 9.728 GJ (2.702 MWh) for perioden 2006-2013 af Energistyrelsen med hjemmel i Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Sagens forløb og tidligere afgørelser

Klager henvendte sig første gang til Energistyrelsen i marts 2008 med indvendinger mod varmeværkets energispareaktiviteter. Energistyrelsen afviste oprindeligt klagen med den begrundelse, at deres tilsynsforpligtelse ikke omfattede de konkrete energispareaktiviteter. Efter klageren havde henvendt sig til Statsforvaltningen Hovedstaden og Folketingets Ombudsmand, blev sagen henvist til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet hjemviste den 18. maj 2009 sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet fastslog, at Energistyrelsens tilsyn efter Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder omfatter alle bekendtgørelsens bestemmelser, herunder kravet om, at energispareforpligtelser skal opfyldes så effektivt og billigt som muligt. Nævnet understregede, at varmedistributionsvirksomhederne har stor metodefrihed, men skal sikre en balanceret og omkostningseffektiv indsats. Energistyrelsen har ikke hjemmel til at udstede påbud om udførelse af nærmere angivne energispareaktiviteter, medmindre det falder ind under Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 19.

Albertslund Varmeværks redegørelse

Efter hjemvisningen anmodede Energistyrelsen Albertslund Varmeværk om en redegørelse for energispareplanens status. Varmeværket oplyste i juli 2009, at planen var en bruttoliste, der løbende var revideret for at øge omkostningseffektiviteten. Flere af de tiltag, klager havde indvendt mod, var udgået. Varmeværket opgjorde omkostningerne pr. sparet MWh ved den hidtidige indsats til 94 øre pr. kWh-besparelse. Planen for 2008 omfattede blandt andet:

• Fjernvarmens serviceordning
• Energirådgivning til boligkunder, kommunale og andre offentlige bygninger, industri og erhverv
• Ad hoc energibesparelsespotentialer, herunder i forbindelse med byggesagsbehandling
• Energispareprojekt-prøvehus og projekt opgradering af boliger til energiklasse 2
• Projekter vedrørende tilskud til termostater og merisolering

Energistyrelsens og klagers synspunkter

Energistyrelsen fandt i sin afgørelse af 10. september 2009, at der ikke var grund til at antage, at Albertslund Varmeværks energispareindsats var i uoverensstemmelse med gældende regler. Styrelsen lagde vægt på varmeværkets løbende vurdering af aktiviteterne og fokus på omkostningseffektivitet. Afgørelsen blev dog truffet uden partshøring af klager.

Klager fastholdt, at varmeværket ikke havde påvist omkostningseffektivitet, og at oplysninger om bruttoliste og planrevisioner ikke var kommunikeret til brugerne. Klager bestred også, at prøvehusprojekterne var udgået på grund af omkostningseffektivitet, og mente, at opgørelsen af sparepotentialet var teoretisk. Klager fremhævede, at der manglede et budget for forventede omkostninger og besparelser, og at renoveringsbehov ikke skulle finansieres af varmeforbrugerne.

Energistyrelsen bemærkede, at varmeværkets plan var en bruttoliste, og at årlige projektbeslutninger var normal procedure. Styrelsen anerkendte usikkerhed om omkostninger og effekt i opstartsfasen, men mente, at erfaringer fra prøvehusene ville føre til billigere løsninger i stor skala, især i lyset af et stort renoveringsbehov i kommunens boligmasse. Energistyrelsen fandt varmeværkets redegørelse afbalanceret og rimeligt omkostningseffektiv.

Albertslund Varmeværk understregede prøvehusprojekternes vigtighed for at maksimere energibesparelser ved renovering af den store boligmasse fra 1960'erne og 70'erne, herunder de mange lejeboliger administreret af Bo-Vest.

Energiklagenævnet hjemviste Energistyrelsens afgørelse af 10. september 2009 til fornyet behandling.

Begrundelse for hjemvisning

Nævnet gentog sin tidligere vurdering af, at varmedistributionsvirksomhederne har stor metodefrihed i valget af energispareaktiviteter, men skal sikre en balanceret og omkostningseffektiv indsats. Forpligtelsen til at gennemføre energispareaktiviteter så effektivt og billigt som muligt skal forstås som en forpligtelse til at sikre, at aktiviteterne er så effektive og billige som muligt, ikke til at gennemføre nærmere angivne aktiviteter eller opnå en bestemt grad af omkostningseffektivitet.

Energiklagenævnet bemærkede, at Albertslund Varmeværk havde opgjort prisen pr. kWh-besparelse til 94 øre. Nævnet fandt denne pris høj, da den normalt anslås at ligge mellem 20 og 50 øre pr. kWh. Energistyrelsen havde ikke taget stilling til, om den angivne pris lå inden for normalområdet. På denne baggrund fandt Energiklagenævnet det mest hensigtsmæssigt at hjemvise sagen til Energistyrelsen, så styrelsen som første instans kunne vurdere, om prisen på Albertslund Varmeværks energispareaktiviteter, herunder prøvehusene, var for høj.

Manglende partshøring

Energistyrelsen havde truffet afgørelse uden at partshøre klageren om Albertslund Varmeværks redegørelse af 27. juli 2009. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 19. Selvom Energiklagenævnet selv foretog den manglende høring under klagesagsbehandlingen for at reparere sagsbehandlingsfejlen, valgte nævnet at hjemvise sagen. Dette skete for at sikre klagerens ret til at få sagen prøvet ved to instanser, og for at Energistyrelsen som første instans kunne træffe en ny afgørelse baseret på de nye oplysninger, der var fremkommet under sagsoplysningen og partshøringen.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om varmeforsyning § 26.